Vladimir Putin Frygter Droner: Har Trukket Sig Tilbage Til Hemmeligt Sted.

Krigen i Ukraine raser fortsat, men præsident Putin holdersig langt fra kampene.

De Aktuelle Nyheder 12-11-2025 kl 11.26

I stedet opholder han sig i skjulte, stærkt bevogtede paladser, hvor han forsøger at undgå ukrainske droneangreb.

Mens tusindvis af russiske mænd sendes i krig, trækker præsident Vladimir Putin sig tilbage til afsides luksusboliger med bunkerer og falske kontorer, som han skjuler hans sande opholdssted.

Nye afsløringer viser, hvordan han bruger identiske kontorer for at sløre, hvor han opholder sig.

Tæt bevogtede boliger langt fra Moskva

Præsident Vladimir Putin er stort set stoppet med at bruge sin officielle residens Novo-Ogarevo i Moskva-regionen.

I stedet opholder han sig i Valdai-skoven nord for hovedstaden og i ferriebyen Sochi ved Sortehavet.

Begge steder er bevogtede, skjulte og forberedt til at modstå droneangreb. Herfra bliver der filmet møder, som fremstilles, som om de finder sted i Moskva.

Det er det uafhængige medie Sistema, der gennem en grundig videoundersøgelse har dokumenteret brugen af tre næsten identiske kontorer.

Små detaljer som lyskontakter, lister og baggrunde afslører, at Vladimir Putin gentagne gange har foregivet at være et sted, mens han opholder sig et andet.

Lukkethed, loyalitet og luksus

Filmhold fra russisk stats-tv bliver sendt ud i hemmelighed, og embedsmænd har forbud mod at afsløre, hvor optagelserne foregår.

Ifølge efterforksningen har præsident Putin brugt tiden i Valdai og Sochi siden krigens begyndelse, og begge paladser er angiveligt udstyret med underjordiske bunkere.

Vladimir Putin bor ifølge rapporten med sin mangeårige partner Alina Kabaeva og deres børn. Paladset i Valdai er omringet af luftforsvarssystemer og ligger godt gemt i skovterræn, langt fra ukrainsk rækkevidde.

Han lever som Sadam Hussein

Den russiske forsker Konstantin Gaaze kalder Putins livsstil for tæt på Saddam Husseins måde at gemme sig på”. Han siger ifølge Mirror:

Det her er ikke længere som Berlusconi eller Assad. Det minder mest om Hussein. Med hemmelige boliger og et helt system bygget til at skjule, hvor statslederen befinder sig.

Analyserne viser, at langt de fleste møder i 2025, som skulle være optaget i Novo-Ogarevo, i virkeligheden blev filmet i kopi-kontoret i Valdai.

Samtidig viser lækkede e-mails, at optagelserne systematisk bliver flyttet fra et sted til et andet. Filmhold, der var i Sochi, lavede møder, som blev præsenteret som foregået i Moskva.

24Nyheder24

Relaterede artikler​