Vintercamping hitter

Flere steder har folk stået på venteliste for at få en campingplads i de kolde måneder, fortæller DCU.

De Aktuelle Nyheder 14-2-2026 kl 20.33

Hvad ville du sige til at bruge vinterferien på en campingplads i minusgrader, sne og blæst?

For mange lyder et ophold i campingvogn her i vinterkulden måske ikke ligefrem tillokkende.

Men faktisk er vintercamping ret udbredt, og der er eftetspørgelse på campingpladser i de kolde måneder, fortæller Svend Erik Henningsen, der er næstformand i Dansk Camping Union.

Jeg ved, at der på nogle af vores pladser på Sjælland simpelthen har været venteliste for at få lov til at få en vinterplads.

Mange af dem, der camperer om vinteren, gør det som fastliggere, hvor de vælger en plads og er der fra midt i oktober til påske cirka.

22 grader i fortelteltet og sne udenfor

En af fasliggerne er Bent Lindberg. Han har sin campingvogn med fortelt stående på Egtved Camping. For Bent Lodberg er camping en livsstil.

Det er et sammenhold. Vi kender hinanden herude, dem, der bor her fast, og der er også arrangementer herude både om sommeren og om vinteren, siger han.

Vi har lige været til fællesspisning oppe i fællesrummet, og der er fyldt totalt op. Der kunne ikke være flere, fortæller han.

Selvom temperaturen udenfor ligger omkring frysepunktet, så er der hverken koldt i forteltet eller inde i campingvognen.

Der er 22 grader herinde i teltet. Der står en varmepumpe og en olieovn, men olieovnen er kun i nødstilfælde.

I forteltet har Bent Lodberg både en airfryer og ekstra soveplads til overnattende gæster, fortæller han til DR Nyheder.

Noget af det eneste, der mangler i campingvognen, er et brusebad. Men det er ikke noget problem for Bent Lodberg.

Så vi tager en morgenkåbe på, og så går vi de 50 meter op til baderummet. Det tager vi med, siger han.

På spørgsmålet fra DR om Bent Lodberg, aldrig nogensinde vågner op og tænker, “jeg savner godt nok mursten og gulvvarme”?

Nej tværtimod, det gør jeg ikke.

‘En pensionist-pupcrawl’

I dag hvor det er torsdag, er der omkring ti campister på Egtved Camping. Men i weekenderne er det ikke unormalt, at de har 25 overnattende gæster, selvom det er vinter, fortæller Thomas Bank som er medejer af Egtved Camping.

De kommer måske fra bylivet og bor lige op ad en trafikeret vej, og så kommer de herud, hvor der er fuldstændig ro, hvor rådyrene går i baghaven, og fasanerne trasker ind over, og tranerne flyver ind over engang imellem.

Når man er på camping om vinteren, omfavner man hinanden på en anden måde end om sommeren, mener Thomas Bank.

Det er jo lidt en pensionist-pubcrawl. Så går man fra telt til telt og får en kop kaffe og et stykke kage her og der, og man snakker sammen.

Det er den her intense hygge med hulebyggeri, hvor man kravler ned i hjørnerne og pakker sig, det er der overraskende mange, der gør.

Om vinteren handler camping om at komme ind i varmen, siger Thomas Bank.

Af Thomas Gammeltoft-Pdersen

Lucas Nielsen

Asta Holst Bach DR Nyheder

 

Relaterede artikler​