Vand er Vigtigt For Kroppens Funktioner.

Du har sikker hørt det mange gange, at du skal huske at drikke masser af vand. Men vidste du for eksempel, kaffe, te, mælk og juice også er vigtig og tæller med. At ældre ikke føler sig tørstige ligesom yngre mennesker. Ved manglende indtag af væske, kan der opstå fejlfunktioner i livsvigtige organer, hvis din krop mangler vand, og at det også kan være farligt at drikke for meget vand.

Af Chr Vang H. 8-8-2025 kl 8.30 chrvh.dk

Omkring 60%-80% afhængig af alder af din krop er vand som er lagret cellerne. Hvis der er for lidt vand i cellerne, bliver koncentrationen af salte for høj. Det kan udløse fejlfunktioner i hjernen, nervesystemet og hjertet. Derfor skal du være opmærksom på, om du generelt drikker for lidt, eller om du er akut er udsat for en påvirkning der dehydrerer.

Et vægttab på blot 2% nedsætter din fysiske ydeevne med op til 20% så husk at drikke rigeligt før du træner.

Årsager til dehydrering

Du kan mærke så snart, du er dehydreret. Første tegn er, at du føler dig træt og tom for energi, og næste fase er, at du bliver forvirret omtåget og ultimativt kontaktbar. Det kan være at du af en eller flere årsager har drukket for lidt. Det kan også være i forbindelse med feber, sport eller ekstrem varme, hvor du er blevet overophedet og sveder ekstra. Og en tredje udbredt årsag er diarre. Når du har diarre, løber vand, afføring nærmest ud af dig, og det kan give ret stort væsketab. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at du hurtigst muligt får noget væske, ikke blot vand, men noget der indeholder salte og mineraler.

Ældre mennesker har særlig risiko.

Du kender sikkert følelsen af naturlig tørst, der sikrer, at du hele tiden har fokus på at få noget væske indenbords. Men når du bliver ældre, har du nødvendigvis samme mekanisme. Ældre mennesker føler nemlig ikke tørst på samme måde. Oveni får ældre vanddrivende medicin og spiser småt, så derfor har ældre en større risiko for dehydrering. Hvis du kender en ældre person, der tit er træt, har hovedpine, forstoppelse, tør hud og generelt er utilpas, så kan årsagen simpelthen være mangel af væske. Her kan det hjælpe at variere væskeindtaget og sætte det i system, for eksempel at have flasker, kander eller drikkeglas, der bliver fyldt op og sat i køleskabet hver morgen, så det er synligt, hvor meget en person drikker i løbet af dagen. I stedet for vand i alle portioner kan juice og saft være en fordel. Og hvis kaffe og te er besværligt at lave, kan en maskine måske være en løsning.

Man kan også drikke for meget vand

For meget vand kan give det, man kalder vandforgiftning. Situationen opstår, hvis en person drikker så meget vand, at kroppen bliver forkert. Symptomerne er, at man bliver usamenhængende, forvirret og kan få krampe, og det kan være nødvendigt at søge læge. Personer med visse hjerte og nyresygdomme kan have svært ved at udskille vand, så de må heller ikke drikke for meget. Derfor er der kun gode grunde til, at du holder øje med, hvor meget du drikker.

Kilder oou.dk foedevarestyrelsen.dk herlevhospital.dk sjællandsknyheder.dk sund.dk

Relaterede artikler​