USA’s ambassade peger på fælles mål med Danmark efter trusselsrapport.

USA’s ambassade i Danmark har onsdag aften kommenteret den nye rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor USA for første gang nævnes som en trussel mod Danmaqrk.

De Aktuelle Nyheder 11-12-2025 kl 16.19

I et skriftligt svar til Berlingske siger en talsperson for ambassaden bland andet, at USA og Danmark deler mange bekymringer og mål, når det kommer til teknologi og økonimi.

Vi vil fortsat søge at uddybe vores partnerskab med allierede og ligesindede nationer for at fremme fælles økonomiske mål, her blandt andet fælles forskning, udvikling og implementering af de kritiske teknologier samt bekæmpelse af statsstøttet overkapasitet, overregulering og skadelig industripoliti i udlandet, lyder det videre i udtalelsen fra den amerikanske ambassade.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) offentliggjorde onsdag morgen rapporten Udsyn 2025.

Den tegner et billede af de udefrakommende trusler mod Danmark.

Lande som Rusland og Kina nævnes. Men også USA bliver nævnt som et land, der udgør en sikkerhedstrussel.

USA bruger nu sin økonomiske og teknologiske styrke som et magtmiddel, også over for allierede og partnere, står der i rappotens hovedkonklusion.

Samtidig er der usikkerhed om USA’s rolle som garant for Europas sikkerhed. Det vil øge Ruslands villighed til at intensivere sine hybride angreb mod Nato, skriver FE også.

Rapporten kommer efter en periode, hvor USA har gjort brug af trusler om høje toldsatser til at opnå mere farvorable handelaftaler med en række lande.

USA’s ageren i forhandlinger om fred i Ukraine har også skabt en bekymring blandt europæiske ledere, og samtidig har præsident Donald Trump flere gange kritiseret Europa.

Tirsdag sagde han i et interview med mediet Politico, at de europas ledere er svage. De ved ikke, hvad de vil, sagde han.

Her nævnes det, at der er store problemer i Europa. Ytringsfriheden og den politiske frihed er under pres, og det skaber splid, at de europæiske ledere ikke handler på migrationsområdet, lød det.

Men USA anser fortsat Europa for at være en allieret, stod der dog også.

/ritzau/

Relaterede artikler​