Ukraines præsident Zelenskyj Klar Til At Mødes Med Vladimir Putin.

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj siger, at mandagens møde med USA’s præsident, Donald Trump har været det bedste indtil videre.

Det skriver mediet BBC.

Af Chr Vang H. 19-8-2025 kl 7.54

Zelenskyj fortæller, at samtalerne med Donald Trump foregik i en “varm” tone.

Volodymyr Zelenskyj siger efter mødet foran Det Hvide Hus i Washington D.C. På mødet deltog 7 europæiske ledere og Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Zelenskyj siger, at han er klar til at møde Ruslands præsident Vladimir Putin.

Jeg bekræftede og alle de europæiske ledere støttede mig, og vi er klar til et bileteralt møde med præsident Putin, siger Volodymyr Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mark Rutte talte efter mødet med det amerikanske medie Fox News. Her siger han, at der på mødet blev diskuteret sikkerhedsgarantier til Ukraine.

Det uddybes ikke, hvad sikkerhedsgarantierne nærmere bestemt er. Ukraine har afvist af afgive territorium til Rusland i en fredsaftale.

Volodymyr Zelenskyj fortæller uden for Det Hvide Hus, at detaljerne om sikkerhedsgarantierne skal udarbejdes inden for 10 dage. Det skrive Reuters.

Under mødet deltog Tysklands kansler, Friedrich Merz. Han siger ifølge nyhedsbureauet AFP efter mødet, at Vladimir Putin er klar til at mødes med sin ukrainske præsident-kollega inden for 2 uger.

USA’s præsident Trump talte med den russiske præsident Vladimir Putin, og de blev enige om, at der skal være et møde mellem den russiske, ukrainske og den amerikanske præsident inden for de næste 2 uger, siger Friedrich Merz til de ventende journalister.

Finlands præsident Alexander Stubb, der også deltog i mødet, siger ifølge Reuters, at sikkerhedsgarantierne kan blive udfærdiget inden for 1 uge.

Her bekræfter han, at Donald Trump foreslog et bilateralt møde mellem Putin og Zelenskyj, men siger, at man ikke kan stole på den russiske leder.

Donald Trump siger videre, at mødet var en delvis succes, men at der ikke blev aftalt noget konkret om USA’s deltagelse i sikkerhedsgarantier for Ukraine.

/ritzau/

Relaterede artikler​