Ukraine og Europa Beder om Sikkerhedsgarantier i Modforslag.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, er søndag formiddag ankommet til Geneve i Schweiz, hvor han skal mødes med repræsentanter for Ukraines regering og flere europæiske lande for at drøfte en amerikansk fredsplan for Ukraine.

De Aktuelle Nyheder 23-11-2025 kl 17.13 

Også den særlige udsending Steve Witkoff og hærminister Daniel Driscool er i Geneve. Det siger kilder til Reuters og AFP.

Mens delegationerne samles og møderne indledes, fremlægger Ukraine og dets allierede i Europa et modforslag til det amerikanske fredsforslag.

Det skriver nyhedsmediet Blomberg.

Det ukrainske og europæiske forslag indebærer blandt andet, at Ukraine får sikkerhedsgaratier fra USA som dem Nato-landene er omfattet af. Det siger uavngivne kilder til Blomberg.

Desuden skal indefrosne midler, der tilhører den russiske stat, kunne bruges til Ukraines genopbygning, skriver mediet.

Kilder i EU oplyser ligeledes til Sky News, at man i Europa har udarbejdet et modforslag til det, USA har lagt på bordet.

Repræsentanter for Frankrig, Tyskland og Storbritanien deltager også i søndagen møder i Geneve.

Ukraines europæiske allierede har understreget, at der skal lægges mere arbejde i fredsplanen, og at både Ukraine og Europa skal indrages.

USA’s præsident Donald Trump, har givet sin ukrainske kollega, Volodymyr Zelenskyj, en frist til torsdag for at skrive under.

Ukraine ønsker flere ændringer i forslaget, der ifølge iagtagere giver Rusland stort set alt, hvad landet kunne ønske sig.

USA har antydet, at der kan forhandles om det omstridte forslag.

Ukraines delegation i Geneve er ledet af Volodymyr Zelenskyls magtfulde stabschef, Andrij Jermak. Mens repræsentanter for USA og Ukraine søndag samles i Geneve, fortsætter kritikken af det amerikanske forslag.

Norges statsminister, Jonas Gahr, siger i en udtalelse til G20-topmødet i Sydafrika, at der er store mangler ved planen.

Vi har brug for amerikansk engagement for at afslutte krigen i Ukraine og stoppe russiske aggressioner. Det er positivt, siger Støre ifølge AFP.

Men planen er utilstrækkelig og har store mangler, som der skal arbejdes på. En af dem er at få Europa med ved bordet og ikke mindst at få Ukraine med ved bordet, siger han.

Et af den norske statsministers kritikpunkter er, at den amerikanske plan lægger op til, at Rusland kan beholde 2o procent af Ukraines territorium. Det omfatter også landområder, som russerne ikke har kontrol over i dag.

At ændre grænser med magt er uacceptabelt, understreger Jonas Gahr Støre.

Lignende meldinger kom i en fælles udtalelse fra flere lande herunder Norge ved G20-topmødet.

Mens der gøres klar til søndagens møder i Geneve, hævder Ruslands forsvarsministerium, at russiske styrker har indtaget yderligere tre landsbyer i det østlige Ukraine.

Ukraines styrker har kæmpet for at holde skansen ved frontlinjen i øst, hvor russerne er gået frem på det seneste.

/ritzau/

Relaterede artikler​