Efter planen ankom kong Frederik i formiddag i Nuuk.
De Aktuelle Nyheder 18-2-2026 kl 18.25

Efter kong Frederik i dag landede i Nuuk, hvor han skal være frem til fredag, så er det endnu et besøg af flere i rækken på kort tid.
I lufthavnen blev han modtaget af formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, og skal opholde sig i den grønlandske hovedstad resten af dagen.
Torsdag går turen så til byen Maniitsoq, der ligger omkring 140 kilometer nord for Nuuk på den grønlandske vestkyst, inden han om aftenen drager mod Kangerlussuaq for at besøge Arktis Basisuddnnelse om fredagen, skriver kongehuset til DR TV i en pressemeddelelse.
Besøget er det tredje i rækken i kongens treårige regeringsperiode og blot det andet inden for et år.
Og det “er ekstraordinært”, at han har besøgt Grønland så mange gange på så kort tid, vurderer DR’s kongehusekspert Thomas Larsen.
Det er jo simpelthen et udtryk for, at Grønland er rykket helt op i toppen af den sikkerhedspolitiske dagsorden og har fået en betydning, som landet ikke har haft tidligere.
Og med besøget skal han vise, at der altså eksisterer et stærkt rigsfællesskab, siger han.
Det afgørende, at en som kong Frederik også er med til at vise amerikanerne og resten af omverdenen, at der er stærke relationer mellem det danske og grønlandske samfund.
Kong Frederik skal være en samlende figur for grønlænderne, vurderer Thomas Larsen:
En ung kronprins et gammelt og stærkt forhold
Det handler ikke kun om at vise en stærk forbindelse mellem de to lande. Det gælder også kongens forhold til Grønland. Og det er i forvejen rigtig stærkt, siger DR TV’s Thomas Larsen.
Der eksisterer nogle helt særlige og tætte bånd mellem kong Frederik og det grønlandske samfund, og det handler jo om, at han har rejst kolossalt meget i landet. Men jeg tror også, det handler om, at han har en ægte og oprigtig kærlighed til landet og befolkningen.
Og det får Thomas Larsen til at huske en helt speciel linje fra en tale, kong Frederik holdt til Naalakkersuisuts officielle middag, da han besøgte Nuuk for første gang som konge i 2024.
Kan man tabe sit hjerte til et folk og et land? Ja, det kan jeg bekræfte. Grønland har en helt særlig betydning for min familie og for mig.
Tilbage i år 2000 deltog han blandt andet i Ekspedition Sirius 2000, der varede fire måneder og strakte sig omkring 2.800 kilometer fra Qaanaaq i Nordvestgrønland og til Daneborg i Østgrønland.
Kong Frederiks deltagelse i Sirius-patruljen betød, at han kom i nærkontakt med den storslåede grønlandske natur. Og så var han jo i virkeligheden også med til at håndhæve vores suverænitet i området og kunne se, hvor vigtigt det er, at vi har patrulje, siger Thomas Larsen.
Billeder viser en dengang meget ung kronprins Frederik se frem mod ekspeditionen i år 2000:
