To Passagerer i Togulykke fredag er Fortsat I Kritisk Tilstand.

Syd og Sønderjyllands Politi er fortsat til stede på ulykkestedet syd for Bjerndrup hvor der fredag eftermiddag skete en togulykke. Lørdag arbejdede både politiets teknikere og Haverikommission på stedet, og afspærringen af området vil derfor fortsætte.

Af Chr Vang H. 17-8-2024 kl 10.20

106 personer har været involveret i ulykken. En 60-årig kvinde er afgået ved døden og to personer er fortsat i kritisk tilstand. Der er tale om togets lokofører og føreren af lastbilen. Herudover er 24 personer kommet til skade.

I aftes og i nat løftede en kran nogle af de havarerede vogne  væk for at sikre, at der ikke var yderligere tilskadekomne på stedet. Politiets hunde samt droner har derudover gennemgået området meget grundigt. Og der blev ikke fundet nogen yderligere tilskadekomne.

Passagere, der efterfølgende har fysiske smerter, kan henvende sig til lægevagten eller på 112 i akutte tilfælde. Hvis der er tale om psykiske reaktioner efter togulykken, kan man møde op hos den psykiatriske akutmodtagelse i Esbjerg eller Aabenraa. DSB har derudover oprettet en hotline for både passagere og pårørende. Nummeret er 70 24 45 14.

Relaterede artikler​