To døde I ukrainsk Angreb På Den Vestlige region.

To personer i det vestlige Rusland på Tula-regionen er blevet dræbt i et ukrainsk droneangreb.

Af Chr Vang H. 11-8-2025 kl 14.18

Det meddeler en russisk embedsmand og landets forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet var ifølge kilderne også målrettet regionen omkring den russiske hovedstad Moskva og andre russiske regioner.

Ud over de to omkomne er to personer blevet indlagt på hospitalet efter angrebet, lyder det ifølge Tulas guvernør, Dmitrij Miljajev, på den krypterede beskedtjeneste Telegram. Det skriver Reuters.

Ruslands forsvarsministerium oplyser videre, at dets luftforsvar sent søndag destruerede 27 ukrainske droner på tre timer. Heraf blev 11 registreret i Tula-regionen, en i Moskva-regionen og resten i flere andre regioner.

Tidligere søndag aften lød det ifølge nyhedsbureauet AFP fra ukrainsk politi, at seks personer var blevet dræbt af russiske angreb i Ukraine.

12 personer blev desuden meldt såret i et russisk angreb på en travl busstation i byen Zaporizjzja i den sydlige del af landet.

Meldingerne om angrebene kommer efter, at USA’s præsident Donald Trump, meddelte, at han skal mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, det 15 august.

De to præsident kolleger skal på mødet tale om, hvordan Rusland tre et halvt år lange krig i Ukraine kan blive afsluttet. Det er de to præsidenters første fysiske møde siden 2019.

Mødet mellem Donald Trump og Vladimir Putin skal afholdes i den amerikanske delstat Alaska et område, som var russisk, indtil Rusland solgte det til USA i 1867

USA’s Nato-ambassadør, Matthew Whitaker, siger søndag aften til mediet CNN, at det er muligt, at Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, vil deltage i Nato-mødet.

Jeg tror med stor sandsynlighed, at det bliver muligt, siger han og understreger, at beslutningen ligger hos Donald Trump.

Hvis Trump synes, at det er det bedste scenarie at invitere Volodymyr Zelenskyj, så vil han gøre det, siger Matthew Whitaker.

Den tyske kansler, Friderich Merz, sagde søndag, at han håber og går ud fra, at Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, vil deltage i mødet, skriver AFP.

/ritzau/Reuters

Relaterede artikler​