Socialdemokratiet Trækker Støtte Til Kandidat Med Volddom.

Socialdemokratiets borgmester i Aalborg Kommune Lasse Frimand Jensen kalder det et tillidsbrud, at kandidat ikke fortalte om voldssag.

De Aktuelle Nyheder 6-11-2025 kl 23.12

Kun 12 dage før kommunalvalget trækker Socialdemokratiet støtten til en af deres kandidater i Aalborg Kommune.

Det er partiforeningen i Nørresundby, der nu har trukket støtten til Alexander Semga Nyugha. Det sker, efter at det er kommet frem, at kandidaten har en dom for vold og trusler.

Det skriver avisen Nordjyske som har begæret aktindsigt i dommen, der lyder på tre måneders ubetinget fængsel og en advarsel om udvisning.

Alexander Semga Nyugha har anket dommen til landsretten.

Socialdemokratisk borgmester Lasse Frimand Jensen bakker op om beslutningen om at trække støtten til kandidaten.

Det er rigtig godt, at partiforeningen i Nørresundby har trukket støtten til Alexander. Det er en beslutning jeg bakker fuldt ud op om.

Borgmesteren kendte ikke til dommen, som kandidaten modtog i august tidligere i år.

Han lægger ikke fingrene imellem, at han er “rigtig træt at denne situation.

Jeg synes, Alexander har misbrugt vores tillid, og derfor kan han selvfølgelig ikke være en del af det socialdemokratiske hold af byrådskandidater, siger Lasse Frimand Jensen.

Michael Friis Larsen, formand for Socialdemokratiet i Aalborg fortæller, at de trækker støtten til kandidaten som en følge af et tillidsbrud.

Vi havde opdaget, at der var et tillidsbrud og nogle forhold, han ikke havde informeret os om, og det kunne vi ikke stå inde for.

Men hvorfor trække støtten til Alexander Semga Nyugha, når nu han ikke er endegyldigt kendt skyldig i sin sag, som er anket til landsretten.

Vi vurderer ikke på dommen, men på et tillidsbrud, der har været, i forhold til, at vi ikke er blevet informeret om, at der kører en sag ved retten.

Kandidat har ingen kommentar

Ifølge borgmester Lasse Frimand Jensen har Socialdemokratiet ikke kendt til dommen forud for perioden op til valget.

Jeg synes at det er rigtig trist, at det er kommet hertil og rigtig skuffende, at Alexander ikke har været ærlig omkring den situation, han står i. Det er noget, jeg er rigtig træt af siger han.

Alexander Semga Nyugha har anket dommen, og hans sag skal for landsretten i december måned.

DR nyheder har forsøgt at få en kommentar fra Alexander Semga Nyugha og har været i kontakt med ham. Men han ønsker ikke at udtale sig om retssagen, fordi den ikke er afsluttet endnu.

Kandidaten har heller ikke ønsket at kommentere hverken udtalelserne fra Lasse Frimand Jensen, er at den socialdemokraiet partiforening i Nørresundby har trukket støtten til ham.

Alexander Semga Nyugha er nederste kandidat på listen af socialdemokratiske kandidater i Aalborg. Han har ikke tidliger siddet i byrådet.

Af Josefine Sønderup Rasmussen DR

Relaterede artikler​