Smider millioner efter 800 år gammel kirke

Man kan let få tankerne ledt hen på en trefarvet børneis.

De Aktuelle Nyheder 11-1-2026 kl 13.02

Aidt Kirke med sit sammensatte udseende af teglsten, blytag, granitkvadre og den karakteristiske hvide kalk, ligger og troner på hjørnet af Nedergårdsvej og Skolegade i den lille landsby nord for Thorsø.

Den er mere end 800 år gamle dame er dog ikke, hvad hun har været.

Derfor er der nu sat gang i en omfattende renovering for flere millioner, der betyder nyt orgel, tag og indvendig vægbeklædning.

Tre delprojekter

Erik Bertelsen er formand for menighedsrådet for Vejerslev, Aidt og Thorsø sogne.

Han forklarer, at Aidt Kirke allerede er blevet lukket ned i de første dage af 2026. Og det første af i alt tre projekter er fremskredent.

Blytaget er taget ned i denne uge (uge 2), og så begynder vi at afmontere inventaret, siger Erik Bertelsen.

Blytaget over koret er nemlig utæt, og derfor skal det naturligvis skiftes ud. Den operation betyder også, at der vil være stillads opstillet omkring kirken.

Et andet projekt er orglet.

Det gamle orgel er 50 år gammelt, så det skal udskiftes. Det har myndighederne godkendt, fortæller Erik Bertelsen.

Ifølge menighedsrådsformanden kommer det nye orgel til at have lidt flere piber 15 mod det gamles 13 piber. Derudover bliver pulpituret, det har stået på, fjernet, og fremover skal orglet stå på gulvet.

Det nye orgel skal med sine flere piber gerne kunne give flere variationer til musikken. Det koster omkring 3,5 millioner kroner, ifølge Erik Bertelsen.

Det er en investering der dækker langt ind i fremtiden. Mere end hundrede år, formentlig, siger han.

Tredje del af den store renovering omhandler de indvendige vægge.

Her skal al kalk og puds fjernes, og nyt skal sættes på.

Det er sådan med en kirke som vores, der er bygget med metertykke mure af sten, der står på jorden, at fugten stiger op i murene. Den fugt skal kunne komme ud af væggene. Nogle gange vil det over årene betyde, at kalk og puds bliver ødelagt, og det er sket her. Derfor skal det hele skrælles af, og så skal der pudses og nykalkes igen, siger sognerådsformand Erik Bertelsen.

Ud over det nye orgel, kommer renoveringen til at koste omkring 3 millioner kroner. Altså vil de samlede omkostninger løbe op i omegnen af 6,5 millioner kroner.

Penge so Favrskov Provsti finder i sin kasse. Ifølge Erik Bertelsen er der således ingen lokal kasse, der punger ud for at finansiere projektet.

Det er, fortæller menighedsrådsformanden, myndighederne på området, der beslutter, hvornår gamle bygninger på over 100 år skal renoveres, og hvad der skal laves. Menighedsrådet skal forvalte beslutninger og kan muligvis komme med input til processen.

Aid Kirke vil være lukket indtil søndag i advent, hvor kirke og orgel skal indvies. Indtil da vil alle handlinger foregå i kirkerne Thorsø og Vejerslev.

Erik Bertelsen håber, at der bliver lejlighed til at holde et åbent hus-arrangement inden foråret, når de indvendige vægge er blottet for gamel kalk og puds. Noget, der endnu ikke forligger er en dato på, men som forhåbentlig snart kan annonceres, siger han.

Af Mathias Dueholm L Lokalavisen

Relaterede artikler​