Skuespiller Viggo Mortensen sad med til pressemøde i Nuuk

Skuespilleren Viggo Mortensen med både danske og amerikanske rødder sad mandag blandt tilhørene til et pressemøde med fire senatorer fra USA i den grønlandske hovedstad Nuuk.

De Aktuelle Nyheder 10-2-2026 kl 07.32

Det viser billeder fra pressemødet, der handlede om senatorernes besøg i Grønland.

Det er uvist hvorfor Viggo Mortensen deltog i pressemødet mandag, hvilket han heller ikke ville uddybe over for DR, der forsøgte at få en kommentar fra skuespilleren.

Det er dog ikke længere end slutningen af januar, skuespilleren stemplede ind i den genantændte debat om Grønland.

Her havde Viggo Mortensen, der fik sit gennembrud i rollen som Aragorn i Ringenes Herre” trilogien, indsendt et debatindlæg til Sjællandske Nyheder.

Hans primære budskab var, at Danmark, Grønland og Europa skal gøre alt i deres magt for, at Grønland ikke bliver overtaget af USA.

Uanset hvad der sker, beder jeg som borger de danske og grønlandske regeringer om ikke at lade sig narre af Donald Trumps intimiderende taktikker, om ikke at give USA eller noget andet land så meget som en kvadrattomme af Kalaallit Nunaat, skrev han.

Det officielle, grønlandske navn for Grønland er Kalaallit Nunaat, som betyder grønlændernes land”.

/ritzau/

Relaterede artikler​