Ruslands præsident Putin Beder Partnerlande Skrue Op For Samhandlen.

Landene i Briks-samarbejdet skal styrke deres samarbejde inden for handel, naturressourcer, logistik og finansmarkederne.

AF Chr Vang Hansen De Aktuelle Nyheder 6-7-2025 kl 22.31. chrvh.dk

Det siger den russiske præsident, Vladimir Putin, i en tale i forbindelse med Briks-landenes topmøde i Brasilien ifølge Reuters.

Vladimir Putin deltager i mødet via en videoforbindelse.

Han siger desuden, at den liberale globaliseringsmodel er ved at blive forældet. Handelsaktiviteternes centrum flytter sig hen mod vækstmarkederne, siger Ruslands præsident.

Det står lidt uklart, hvad Vladimir Putin mener med, at den liberale verdensorden, der er karakteriseret af frie markeder, demokrati og internationalt samarbejde, og som har udspring i den vestlige verden.

Ifølge Ruslands præsident Putin nyder Briks-samarbejdet stor opbakning fra “det globale syd”, skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

Betegnelsen det globale syd” henviser til økonomisk mindre velstillede lande i Afrika, Asien og Sydamerika.

Briks har mange ligesindede blandt landene i det globale syd og øst.

De kan lide vores kultur med åbent partnerskab og samarbejde, gensidig respekt og hensynstagen til hinandens interesser, som har udviklet sig inden for sammen-slutningen, lyder det fra Vladimir Putin.

Briks samarbejdet bestod frem til 2024 af de store ikke-vestlige økonomier Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.

Briks-gruppen voksede i 2024, da De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Etiopien, Iran og Saudi-Arabien blev indlemmet.

Et år efter blev Indonesien også en del af samarbejdet.

Briks-topmødet finder sted i Rio de Janeiro og fortsætter Mandag.

Vladimir Putin deltager ikke fysisk på topmødet. Det skyldes, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) har udstedt en arrestordre på præsident Putin, og det er uklart, om brasiliansk politi ville anholde ham, hvis han ankom til Brasilien.

Det fortalte Vladimir Putins rådgiver Jurij Usjakov tidligere Søndag ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

/ritzau/

Relaterede artikler​