Rusland sender 360.000 kampklare soldater til NATO-grænsen

Rusland har de seneste måneder intensiveret sin militære fremfærd og sendt en række markante signaler mod Vesten.

De Aktuelle Nyheder 18-12-2025 kl 11.00

Fra øget overvågning i Østersøen og aggressive manøvre i luftrummet til massive investeringer i våbenproduktion og oprustning i grænseområderne.

I flere europæiske hovedstæder vokser bekymringen for, hvad Kremls næste skridt kan og vil være.

Samtidig rapporterer flere efterretningstjenester om, at Rusland ikke længere nøjes med at fokusere sine ressourcer på krigen i Ukraine.

Der ses nu bevægelser og oplysninger i områder, der grænser direkte op til Nato-lande og det får eksperter til at tale om en ny fase i konflikten.

En af dem er den tyske CDU-politiker og forsvarsekspert Roderich Kiesewetter, der i et interview med det tyske medie NTV løfter sløret for alarmerende troppeforsygninger i Hviderusland.

Soldater trænes til andet end Ukraine

Ifølge Roderich Kiesewetter har Rusland stationeret to hærkorps i Hviderusland, svarende til omkring 360.000 soldater.

De er ikke sendt til Ukraine men forberedes i stedet til helt andre formål.

Han vurderer, at de massive styrker placeres med sigte mod Nato-lande i regionen, og at de kan aktiveres inden for få år, hvis ikke der sættes hårdt ind fra vestlig side.

Roderich Kiesewetter kalder situationen dybt alvorlig og advarer om, at truslen mod Europa kan materialisere sig langt tidligere end først antaget.

Kritiske år venter forude

Hvor mange eksperter tidligere har peget på 2029 som en mulig skæringsdato, mener Roderich Kiesewetter, at særligt årene 2026og 2027 bliver afgørende.

Her forventer han, at Rusland vil være klar til en eventuel udvidelse af konflikten mod Vesten.

Han henviste til at Nato-chef Mark Rutte, der for nylig udtalte, at Europa må forberede sig på en konflikt, der kan minde om Anden Verdenskrig.

Flere Nato-lande har siden øget deres militære beredskab og investeringer i forsvaret, ikke mindst i grænseområderne op mod Rusland og Hviderusland.

Ifølge Roderich Kiesewetter er Vladimir Putin krigsøkonomi sat i system for at træne og opruste ikke kun til Ukraine, men som et led i en bredere og farligere strategi.

Historie af Alberte Clausen 24 Nyheder24

Relaterede artikler​