Randers-projekt vinder DANVAs klimapris 2025

Vandmiljø Randers er vinder af DANVAs Klimapris 2025 for projektet Storkeengen, skriver brancheorganisationen DANVA i en pressemeddelelse. Prisen blev uddelt 2 december ved Dansk Vand Konference.

De Aktuelle Nyheder 7-12-2025 kl 16.44

Juryen fremhævede Storkeengen som et forbilledeligt eksempel på helhedsorienteret klimatilpasning, der samtidig styrker byens rekreative og funktionelle kvaliteter.

Storkeengen-projektet er skabt for at beskytte bydelen Vorup mod stigende regnmængder og højere vandstand i Gudenåen. Løsningen kombinerer avanceret vandhåndtering med rekreative landskaber, der både gavner borgere, biodiversitet og byens identitet.

Et 270 meter langt dige fungerer både som højvandsbeskyttelse og bassinkant mens skybrudsveje og pumpestation sikrer, at selve en 100-års hændelse i år 2100 kan håndteres. Samtidig er naturen blevet en integreret del af bylivet, med stier, boardwalks og adgang til engområderne.

Rander-projektet er et skoleprojekt på, hvordan klimatilpasning kan løftes fra en teknisk nødvendighed til en arkitektonisk og samfundsmæssig merværdi, lyder det fra juryen bag DANVAs Klimapris.

En afgørende faktor for projektets succes er det tætte samarbejde mellem kommune, og forsygning. Randers Kommune har investeret i projektets rekreative elementer en indsats, som ifølge juryen har løftet projektet.

Storkeengen viser, hvad der er muligt, når politisk vilje, faglig viden og borgerfokus smelter sammen. Det er netop den helheds – orienterede tilgang, vi gerne vil fremhæve med Klimaprisen. Men det er komplekst at gennemføre denne type løsninger inden for de nuværende lovgivningsmæssige og økonomiske rakker. Prisen skal også være med til at skabe opmærksomhed om behovet for mere fleksibel regulering og bedre muligheder for tværgående investering så vi i fremtiden ser endnu flere projekter, der både beskytter mod klimaudfordringer og skaber værdi for natur, by og borgere, siger DANVAs direktør Carl-Emil Larsen.

L Lokalavisen

Relaterede artikler​