Præsident Vladimir Putin Sender Bredside Mod Europa Midt Under Topmøde I København.

Den europæiske magtelite skaber et “hysteri” ved at sige, at en krig mod Rusland er tæt på.

De Aktuelle Nyheder 3-10-2025 kl 19.43

Det siger den russiske præsident Vladimir Putin, under en konference hos tænketanken i Valdai Discussion Club torsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I sin tale langer Vladimir Putin kraftigt ud efter europæiske ledere, som netop i denne uge er samlet til topmøder i København, mens der er internationat foks på droneaktivitet og krænkelser af luftrum.

Han siger, at det europæiske “hysteri” er en undskyldning for at øge de forskellige landes militærbdgetter.

Bare slap af, siger præsident Putin.

Rusland vil komme med en “markant” reaktion på Europas militarisering”, lyder det fra den russiske præsident.

Vi følger tæt med i den tiltagende militarisering af Europa, siger Ruslands Vladimir Putin ifølge AFP til publikum og tilføjer.

Russiske gengældelsestiltag vil ikke lade vente på sig. Modsvaret på den slags trusler vil være meget markant.

Rusland vil aldrig vise svaghed eller ubeslutsomhed, siger han.

Vladimir Putin hævder videre, at det er Europa, der har ansvaret for, at der ikke er fred i Ukraine, som Rusland indledte sin fuldtonede invasiom af i feruar 2022.

Men til gengæld takker han mange andre lande for deres indsats for fred. Det gælder de arabiske lande, BRIKS-aliancen og Nordkorea samt Belarus, hvis territorie Rusland invaderede Ukraine fra i 2022.

Han siger, at skulle Europa finde på at provokere Rusland, så vil Rusland svare hurtigt igen.

Men Rusland har ingen intentioner om at angribe den vestlige forsvarsalliance Nato, lyder det fra den russiske præsident Vladimir Putin.

Tænketanken Valdai Discussion Club har base i Moskva. Men mødet finder sted i byen Sotji, der ligger ud til Sortehavet.

/ritzau/

Relaterede artikler​