Præsident Trump melder om meget produktivt Putin-opkald før Zelenskyj-møde

USA’s præsident Donald Trump, har kort inden et møde med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj talt i telefon med den russiske præsident Vladimir Putin.

De Aktuelle Nyheder 28-12-2025 kl 21.44

Det skriver Donald Trump på sit sociale medie, Truth Social søndag.

Den amerikanske præsident omtaler samtalen med Vladimir Putin som god og meget produktivt”, men kommer ikke med yderligere detaljer.

Det fremgår således hverken, hvor længe de to talte, eller hvad de talte om.

Mødet med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj finder sted søndag aften dansk tid klokken 19.00 i Mar-a-Lago, som er Donald Trumps bolig og resort i delstaten Florida. Det er klokken 13.00 lokal tid.

Inden mødet med Donald Trump har Volodymyr Zelenskyj haft et telefonopkald med den britiske premierminister, Keir Starmer. Det skriver Zelenskyj på X, hvor han omtaler opkaldet som “detaljeret” og siger, at han  fortalte Keir Starmer om blandt andet situationen ved frontlinjen.

Undervejs i samtalen mellem Donald Trump og Volodymyr Zelenskyj i Florida ventes de to at ringe til europæiske stats og regeringsledere. Det siger en talsperson for den ukrainske præsident ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den seneste måned har der kontinuerligt været forhandlinger om fred i både Europa, Rusland og USA.

Søndagens møde mellem Zelenskyj og Trump har fokus på en 20-punktplan, der skal fastfryse krigen ved den nuværende frontlinje.

Planen kan indebære, at Ukraine trækker soldater, tilbage fra øst og gør det muligt at oprette demilitariserede buffzoner, viser detaljer, som Volodymyr Zelenskyj afslørede i denne uge.

En del af planen omfatter bilaterale aftaler mellem USA og Ukraine om sikkerheds – garantier, genopbygning og økonomi.

Samtidig med forhandlingerne har Rusland fortsat sine angreb på Ukraine.

/ritzau/

Relaterede artikler​