Potentielt Møde For Freden. Det Kan Blive Danmark Næste Gang.

Ruslandsekspert Flemming Splidsboel ved DIIS, vurderer, efter nyheden om, at et møde mellem Donald Trump og Vladimir Putin om en fredsaftale i Ukraine, kan blive problematisk for Danmark.

Af Chr Vang H. 7-8-2025 kl 14.38 chrvh.dk

Flemming Splidsboel er faktisk direkte nervøs for freden, lyder det i B.T.

Der er grund til at være bekymret, siger Ruslandsekspert, der henviser til foråret lækkede plan for en fredsaftale som udgangspunkt for et potentielt kommende møde mellem de to præsidenter Donald Trump og Vladimir Putin.

Hvis vi forestiller os den plan, så vil præsident Putin få en del gevinster ud af krigen, og han vil slippe for ansvaret for krigsforbrydelser. Det kan blive rigtig problematisk for Danmark, vurderer Flemming Splidsboel og uddyber.

Næste gang er det måske danske soldater, der vil blive henrettet på en grusvej, fordi de store lande har sagt: krigsforbrydelser, skidt med det, det betyder jo ingenting’.

Men, Ruslandseksperten påpeger også en meget vigtig detalje, som både Danmark og resten af Ukraines allierede skal huske midt i den dårlige nyhed om et møde mellem præsidenterne Donald Trump og Vladimir Putin.

USA præsident Trump er ikke dommer. Selvom han og Vladimir Putin kan lukke en hurtig amerikansk-russisk aftale, betyder det ikke, at Ukraine eller Danmark skal følge med, lyder det fra Flemming Splidsboel, der tilføjer, at Donald Trump ikke nødvendigvis er på Ukraines side.

Præsident Donald Trump vil blot have krigen afsluttet uden at gå det mindste op i detaljerne.

Ukraines alliance med Vesteuropa herunder Danmark er måske det vigtigste kort, som Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har på hånden, vurderer Ruslandseksperten.

Hvis hans allierede støtter ham, kan han sige til Donald Trump og Putin, at han ikke vil gå med til deres aftale. Hvis det bliver den aftale, som blev lækket i foråret, så er det dårligt for Danmark. Det vil vi ikke accepterer. Men det vil kræve, at de europæiske allierede træder i karakter nu, siger fungerende Ruslandsekspert Flemming Splidsboel.

Han ser kun et scenarie for sig, hvor arvefjenderne Vladimir Putin og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj ender i samme forhandlingslokale.

Relaterede artikler​