Politiet advarer mod “Thomas fra politiet

I sidste uge fik en borger i Syd og Sønderjylland et opkald fra en mand, der præsenterede sig som Thomas Dahl Rasmusen” fra politiet.

De Aktuelle Nyheder 30-7-2026 kl. 11.00

han ville have kontooplysninger, dankort og kode. Borgeren gennemskuede opkaldet og blev ikke narret.

Det oplyste Syd og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse mandag den 27 juli 2026.

Politi-kredsen understreger, at navnet i næste uge sandsynligvis vil være et helt andet, men fremgangsmåden den samme.

“Uanset navnet vil politiet aldrig bede om at få råderet over konti og kort,” lyder det fra Syd og Sønderjyllands Politi.

Kendt mønster med skiftende navne

Advarslen kommer, mens den samme politikreds i månederne op til har måttet advare mod flere lignende opkald.

Tidligere har svindlere blandt andet ringet under navnet “Laura Bech” og udgivet sig for at være fra Rigspolitiet med samme mål – nemlig at få borgere til at overføre penge eller udlevere kort og koder.

Mønsteret går igen på tværs af landet. Kriminelle udgiver sig for at være fra banken eller en offentlig myndighed og skaber en oplevelse af hast og pres ved at fortælle, at borgeren akut er i fare for at miste penge”, skriver Sønderjyllands Politi om baggrunden for en fælles indsats med kommuner i kredsen.

herefter bliver ofrene overtalt til at overføre penge til en såkaldt sikker konto eller udlevere betalingskort, kontanter, pinkode, MitID-oplysninger og værdigenstande.

Ældre er den udsatte gruppe

Netop ældre er den udsatte gruppe, svindlerne målretter opkaldene mod. Københavns Vestegns Politi har i sommeren 2026 sigtet fem personer i to sager om tilsvarende svindel mod seks ældre ofre i blandt andet Maribo, Ballerup, Hvidovre og Lyngby.

“Der er tale om skruppelløse svindlere, som spiller på deres ofres tillid til politiet,” siger politikommissær Mathias Nebel fra Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet i en meddelelse fra den 24 juli.

Sådan bør du forholde dig

Rådene fra politiet er de samme, uanset hvilket navn svindleren bruger. En ægte bankrådgiver eller betjent vil aldrig bede om MitID-oplysninger, personnummer, kontooplysninger eller koder over telefonen.

Bliver du kontaktet uventet, bør du lægge på og selv ringe til politiet på 114 eller din bank på det nummer, der står på dit betalingskort.

Politi, banker og offentlige myndigheder kommer heller aldrig hjem for at hente kort, kontanter eller smykker.

Har man alligevel udleveret oplysninger eller mistet penge, bør sagen anmeldes til politiet.

Historie af Jesper Bengtson 24 Nyheder24

Relaterede artikler​