Udenlandsk militær fra flere Nato-lande er rykket ind i Nuuk, hvor soldater i camouflagetøj nu er blevet en del af bybilledet, det fortæller DR journalist Lasse Lindegaard.
De Aktuelle Nyheder 18-1-2026 6.55

Militær oprustning og udenlandske soldater er inden for de seneste dage blevet en synlig del af den daglige færden i hele Grønland.
En igangværende Nato-øvelse kan nu både ses i lufthavnen i Nuuk og i gaderne i den grønlandske hovedstad.
Det beretter DR’s journalist i Grønland Lasse Lindegaard om, der sent i aftes lokal tid stod ved netop lufthavnen i Nuuk, kort efter at et af Forsvarets Hercules-transportfly var landet.
Om bord medbragte flyet en masse gods, som er blevet fragtet ud gennem lastrummet, fortæller han.
Ifølge DR og Lasse Lindegaard er flyet et konkret billede på den situation, Grønland befinder sig i lige nu.
Der er en oprustning i gang, siger han.
Militær i gadebilledet
Det blev onsdag oplyst fra Grønlands regering og det danske Forsvarsministerium, at man som følge af de sikkerhedspolitiske spændinger i Arktis vil fortsætte Forsvarets øgede øvelsesaktivitet i Grønland i tæt samarbejde med Nato-allierede.
Dermed er oprustningen nu ikke længere kun noget, der foregår på papiret.
Man er i gang med Nato-øvelsen, som den grønlandske regering og Farsvarsministeriet annoncerede onsdag. Nu kan vi se det her i lufthavnen, og vi kan også se det i det grønlandske gadebillede. Der er norsk, tysk, fransk og dansk militær til stede i Grønland i de her dage, fortæller DR journalist Lasse Lindegaard.
Myndigheder har samtidig gjort en indsats for at forberede den grønlandske befolning på, at militæret bliver mere synligt.

Der er gjort meget ud af at fortælle befolkningen i Grønland, at man skal gøre klar til at se camouflagetøj i gadebilledet, siger han med henvisning til soldaternes uniformer.
Den grønlandske regering og Forsvarsministeriet har ifølge en meddelelse blandt andet understreget, at de samarbejder tæt for at sikre lokal inddragelse og indsigt i lokale forhold.
Når først øvelsen går i gang, vil den grønlandske befolkning løbende blive informeret om aktiviteterne via Arktis Kommandos platforme, udtalte den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt.
Fly skibe og soldater i bevægelse
Forsvarsministeriet oplyser at den øgede den øgede tilstedeværelse i Arktis samt Nordatlanten i den kommende tid vil betyde mere militær aktivitet i og omkring Grønland i form af såvel fly, skibe og soldater.
Ifølge oplysninger som DR er i besidelse af, landede der i går eftermiddag lokal tid både kampsoldater og dele af Jægerkorpset i Nuuk. Samtidig oplyste Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse, at to danske F-35-kampfly og et fransk MRTT-tankfly i løbet af dagen havde gennemført en planlagt træningsmission i det sydøstlige Grønland.
De kommende dage vil ifølge DR’s Lasse Lindegaard vise hvor omfattende øvelsen de kommende dage bliver.
Vi ved, at der har været F-35-kampfly på øvelse i og omkring Grønland, og vi ved også, at der er skibe på vej fra Nato-alliancen, lyder det fra Lasse Lindegaard.
Det er fortsat et åbent spørgsmål om USA også kommer til at deltage i øvelsen.
