Ni Mænd Tiltalt: Pirattaxa-kunder Blev Snydt og Røvet.

Nogle tager imod et tilbud om at blive kørt hjem med en pirattaxa, men flere eksempler viser, at kunder er blevet snydt.

AF Chr Vang H. 6-8-2025 kl 11.39 chrvh.dk

Københavns Politi.
Patruljevogn ved retten.

Østjyllands Politi advarede senest i weekenden om flere anmeldelser af kunder, der var blevet svindlet efter en tur med en pirattaxa.

Onsdag begynder en omfattende retssag mod 9 mænd, der er tiltalt for systematisk at have snydt og i nogle tilfælde røvet en lang række kunder i pirattaxaer siden september 2023 til april 2024.

Ifølge politiets efterforskning har over 50 ofre mistet penge eller andre værdier. Der er derfor rejst tiltale for i alt 300 lovovertrædelser.

Sagen omhandler især pirattaxer i Københavnsområdet, men også ture i Aalborg Vejle, og Aarhus-områderne.

Ifølge anklagemyndigheden har de tiltalte systematisk udnyttet berusede personer i nattelivet.

I flere af tilfældene har offeret sat sig på forreste passagersæde i den tro, at vedkommende har været alene med chaufføren.

Men på bagsædet har en anden afluret offerets pinkode eller kode til MobilePay.

Herefter har de tiltalte angiveligt stjålet offerets telefon og/eller betalingskort, der så er blevet misbrugt til at overføre penge eller hæve kontanter.

I enkelte tilfælde gjorde offeret modstand, og det udviklede sig ifølge anklagemyndigheden til røveri.

De 9 anklagede mænd er i alderen 21 til 37 år. Ritzau har talt med mændenes advokater, om hvordan de tiltalte forholder sig til sagen. De, der er vendt tilbage, oplyser, at deres klienter nægter sig skyldige.

4 af de tiltalte kræves idømt udvisning. Det har ikke været muligt at få oplyst deres nationaliteter.

Ifølge Ritzau er en tiende mand allerede idømt 1 års fængsel for 8 af forholdene i en tilståelsessag. Han var under 18 år på gerningstidspunktet, og sammen med tilståelsen udløste det en mildere straf.

Dommen i sagen mod de 9 mænd forventes i begyndelsen af 2026.

/ritzau/

Relaterede artikler​