Naboer frygter livet ved siden af ny svinestald

Det er ikke hver dag, der triller 12 biler ind på gårdspladsen hos Lene og Torben Rasmussen på deres landejendom lidt uden for landsbyen Tåning.

De Aktuelle Nyheder 9-3-2026 kl 14.20

Denne formiddag er nummerpladerne fra nær og fjern. Flere af bilerne tilhører folketingspolitikere, der er kommet for at høre om en konflikt, som har gjort nætterne søvnløse for ægteparret.

Forårssolen stråler over gårdspladsen, og på terrassen står kaffe og hjemmebagte boller klar. Det ligner optakten til en hyggelig sammenkomst.

Men det er det ikke.

Fra 9.200 til 41.000 smågrise

På nabogården Ballesgård, 150 meter væk, ønsker ejerne at opføre en ny stald og udvide produk- tionen fra omkring 9.200 slagtegrise om året til omkring 41.000.

Lene og Torben mener, at de allerede i dag lever med betydelige lugtgener fra svineproduktionen. Udsigten til en næsten femdobling af produktionen har derfor gjort dem dybt bekymrede for, hvordan livet på deres ejendom vil blive fremover.

I dag kommer vinden fra vest, og så er der ingen lugt. Men er vinden fra syd, så står det lige her over. Så kan du lugte gyllen, forklarer Torben Rasmussen, mens han går hen mod hjørnet af laden, hvor der er frit udsyn til Ballesgård.

Det, der er svært, er om morgenen, når der har været stillestående luft, og der ligger tåge. Så er det ligesom en dyne af ammoniak hen over landskabet. Det er virkelig helt forfærdeligt, fortæller Lene.

Kan du se budskabet derovre? Det plantede vi i 2013, da lugtgenerne var blevet uudholdelige. Det har hjulpet noget, fortæller Torben.

I dag er der to gylletanke på 1.700 og 1.800 kubikmeter og en afhentningstank på Ballesgård. Den nye stald vil øge produktionsarealet fra 770 til 7.670 kvadratmeter. Samtidig skal der opføres endnu en gylletank med plads til 4.900 kubikmeter.

15 meter fra skel

Torben Rasmussen forklarer, hvordan ammoniakken fra gyllen gør deres røde bygninger grønne.

Det er alger, siger han og tilføjer, at den forventede tredobling af ammoniakudledningen ikke kun vil kunne lugtes. Den vil også gøre det vil også dyrere for dem at vedligeholde deres bygninger. Ammoniakken giver nemlig ekstra gode vækstbetingelse for algerne.

Udvidelsen vil også betyde mere trafik. Hvor der i dag i gennemsnit kommer en til to lastbiler om dagen, forventes tallet at stige til fire til fem dagligt.

Det bliver en udfordring for trafikken på Rødkildevej, forudser ægteparret og peger på, at vejen er meget smal.

Det er svært for to personbiler at passere hinanden, fortæller de.

Men det er især trafikken på vejen rundt om den nye staldbygning, der bekymrer dem, fordi vejen passerer meget tæt forbi deres ejendom kun 15 meter skel.

Kommunen vurderer, at der er tale om 4 til 5 lastbiler, der skal ind til Ballegård dagligt. Det tror vi, er i underkanten. De skal bakke ind med foder hver dag for at kunne tippe det af ved stalden. Så bakalarmerne får vi også glæde af, konstaterer Lene.

Nu er planen så også, at der skal hentes gylle to gange om dagen til biogas. Og hver gang der pumpes, så kan vi lugte det, tilføjer Torben.

Ingen helhedsvurdering

Fordi ægteparret selv bor på en ejendom med landbrugspligt, skal de leve med et højere niveau af lugt og lydgener end almindelige naboer, også selvom de ikke driver landbrug. De føler sig klemt og glemt.

Det påvirker os rigtig meget. Det slider på psyken, for vi kan jo ikke lade være med at tænke på det, hver gang vi får øje på den pæl, siger Lene med et lille suk og peger ud over marken, hvor en ensom skelpæl viser, præcis hvor tæt vejen rundt om de nye produktionsstalde kommer på hendes og Torbens ejendom.

Jeg synes, det er en meget stor udvidelse. Det er virkelig voldsomt og ude af proportioner. Jeg ville ønske, der var større lydhørhed for vores lille samfund her i Tåning. Vi har svært ved at bære det og jeg er bange for, vi krakelerer. Hvem vil flytte hertil, når der ligger så stor en svineproduktion? Vi er mange, der er bekymrede for, om vi kan komme af med vores ejendomme, uden at miste penge, siger Lene.

Torben og Lene er ikke de eneste i lokalområdet, der er bekymrede over udvidelsen. Flere andre borgere i og omkring Tåning er også bekymrede og har nu stiftet Tåning Miljøforening.

Foreningen har rakt ud til Skanderborg Kommune, men her er svaret, at man som følge af Lov om husdyrbrug, der blev vedtaget i 2017, har mistet muligheden for medindflydelse og for at lave helhedsvurderinger i konkrete sager som denne.

Vi er ikke imod landbruget

Tilbage på gårdspladsen holder bilerne stadig. For hverken Lene, Torben eller den nystiftede miljøforening har tænkt sig at opgive kampen.

Vi kan ikke bare give op. Det er vores liv og vores hjem, siger Lene.

Folketingsvalget har givet dem nyt håb. Tre SF-medlemmer fra Folketinget Pia Olsen Dyhr, Kirsten Normann Andersen og Sofie Lippert er kommet forbi. Med dem er lokale SF-byrådsmedlemmer, naturfredningsfolk og landbrugsrepræsentanter.

Diskussionen går hurtigt fra lovgivningen til hverdagens lugtgener, lastbiler og ammoniak. Alle parter får sagt deres, men det er tydeligt, konflikten er langt fra løst.

Vi har ikke noget imod landbruget, siger Jakob Thulesen Dahl, lokalformand for den danske afdeling Danmarks Naturfredningsforening.

Men det er blevet en industri. I byerne laver man lokalplaner for industrien, men i det åbne land kan landmændene brede deres produktion, uden man lokalt kan stille noget op, konstaterer han.

Det lokale demokrati er vigtigt, men her er det sat ud af kraft. Vi skal have ændret den lovgivning. Og vi skal ikke producere flere grise, end vi allerede gør. Vi har de grise, vi skal have i Danmark, siger Pia Olsen Dyhr.

Jonas Wurtz Midtgård, der driver Ballesgård forklarer, at han som landmand er meget påvirket af udskamningen af landbruget. Han driver et åbent landbrug, hvor man gør en stor indsats for både dyrevelfærd og klima. Alligevel føler han sig presset.

Det er skammeligt, hvordan alle landmænd stadig bliver skåret over en kam. Vi forsøger at finde løsninger, men vi er tvunget til at udvide, hvor produktionen allerede ligger.

Naboerne drikker kaffe og spiser boller. Deres kamp fortsætter.

Af Grethe Bo Madsen Din Avis