Man står ofte meget alene med det, i situationen hvor man skulle søge “al information selv. Men nu giver den nye psykiatriplan pårørende bedre hjælp. Angsten, uroen, bekymringen for dem, man holder af. Sådan indleder Mette Sørensen de følelser, som følger med, når man er pårørende til en person med en psykiatrisk diagnose.
Mette Sørensens 31-årige søn har netop sådan en, og ifølge hende kan man sammenligne det med at være pårørende til en kræftramt, da det er de samme følelser der kommer i spil.
Det fylder alt. Sådan er det jo, siger hun.
Det er derfor en glæde, at der med gårsdagens fremlagte tiårsplan for psykiatrien nu er afsat midler til netop pårørende.
Regeringen og de øvrige folketingspartier vil nemlig etablere flere og bedre undervisnings og støtteforløb målrettet de pårørende. Og samtidig er det planen at inddrage pårørende mere systematisk i patientforløb.
I 2025 er der budgetteret med 5 millioner kroner i 2025 og i 2026 til etablering af støtteforløb for pårørende. Fra 2027 og frem tilføres yderligere 11 millioner kroner årligt til en styrkelse og videreførelse af disse forløb, som har indgået i en forsøgsordning de seneste år.
Mette Sørensen håber derfor, at tiltagene vil ende med at klæde pårørende bedre på. Selv følte hun sig som et blankt blad”, da hendes søn for 4 år siden fik diagnosen, som hun ikke ønsker at specificere af hensyn til hendes søn.
Jeg vidste intet.
Vi blev først klar over, hvor slemt det her var for et halvt år siden, lyder det fra Mette Sørensen.
Det er hårdt når man i forvejen er i krise.
Mette Sørensen fortæller, at man som pårørende har en oplevelse af at skulle søge al information og hjælp selv.
Der er ingen, der kommer og siger. Det her ville være godt for dig, lyder det fra hende.
Også mulige tilbud og vejledning fra patient og organisationer for pårørende var noget, vi selv skulle finde frem til. Her faldt valget i første omgang på Sind, landforeningen for psykisk sundhed.
Det er jo hårdt for folk, der i forvejen er i krise, at man skal ud og søge efter hjælp. Man står rigtig meget alene med det, siger hun.
For at skabe sig et bedre overblik i sønnens diagnose, hvilket de “virkelig havde brug for”, har Mette Sørensen, hendes mand og deres anden søn skiftevis taget med til alt fra lægen, til psykiatrien og på jobcentret.
Mette Sørensen går også i en pårørendegruppe Bedre Psykiatri, landsforeningen for pårørende, hvor de mødes hver 14 dag.
Kurset giver god sparring og vejledning, siger Mette Sørensen, men der går ifølge hende for lang tid mellem møderne. Derfor håber hun, at de afsatte midler også vil betyde en højere frekvens af kurser, da det ifølge hende gavner rigtig meget.
Man har jo virkelig brug for at snakke med andre. Også fordi man lukker sig inde i sig selv, lever i en lille boble og ikke rigtig kan lide at sige det til nogen, fordi det er svært at tale om, lyder det fra hende.
I Bedre Psykiatri glæder generalsekretær Jane Alrø Sørensen sig over, at man fra Folketingets side har valgt at gøre støttebeløb til en permanent ordning og samtidig anerkendt pårørende som en sekundær målgruppe” i psykiatrien.
AF Frederik Mahler Bank DR