Migranter Som Bybridvåben Udfordrer EU’s Kerneværdier.

Det har store menneskelige konsekvenser, når Rusland og Belarus forsøger at presse Polen og Europa md migration.

De Aktuelle Nyheder 21-9-2025 kl 11.33

For få år siden lå den uvejsomme grænse, der løber igennem de enorme og vilde urskove mellem Polen og Belarus, nærmest ubemærket hen. Men nu har Polen opført et 186-kilometer langt tremmehegn med flere ruller af NATO-pigtråd, der bevogtes døgnet rundt af soldater og grænsevagter til fods og i køretøjer. Hegnet overvåges også elektronisk og med varmefølsomme kameraer og droner.

Grunden skal findes i Europas konflikt med Rusland og Belarus’ autoritære præsident, Aleksander Lukasjenko. Belarus blev underlagt hårde EU-sanktioner i kølvandet på Lukasjenkos omstridte, sjette genvalg i 2020, hvilket fik den autoritære leder som for nylig har kaldt Ruslands Vladimir Putin sin storebror’ til at true med at lade “narko og flygtninge” flyde ind over europæiske grænser.

Siden er et stigende antal flygtninge, fra primært Afrika og Mellemøsten, ankommet til Polen og de baltiske lande via Moskva og Minsk på visa udstedt på Ruslands og Belarus’ ambassader. Sidste år var der, ifølge polske myndigheder, omkring 30.000 forsøg på at forcere grænsen. Et fænomen som Polen og de europæiske ledere med krigsretorik har kaldt en ‘våbenliggørrelse’ af migration og en regulær hybridkrig’, der har til formål at destabilisere Europa.

Polen har sat hårdt mod hårdt og i foråret suspenderet landets asyllovgivning og tvinger nu migranter og asylansøgere tilbage til Belarus med magt.

Den polske urskov

Dagligt forsøger migranter og flygtninge alligevel at komme over eller under eller igennem det polske grænsehegn og pådrager sig alvorlige skader i forsøget. De primære skader er benbrud fra at hoppe ned fra det omkring 5 meter høje hegn og dybe snitsår fra barberbladene på pigtråden.

Men det er ikke blot grænsehegnet, som udgør en barriere. Bialowieza-skoven, som strækker sig hen over grænsen mellem det østlige Polen og det vestlige Belarus, er Europas ældste og største uberørte urskov. Skoven dækker omkring 1.500 km og består af et kuperet og tætbeokset terræn, som er vanskeligt at krydse til fods. Urskoven huser desuden Europas største bestand af europæiske bison samt elge, hjorte, vildsvin, ulve og losser.

Store dele af skoven er fugtig året rundt moser, åer og sumpe især om foråret, hvor der er yderligere risiko for oversvømmelser. Mange steder må de flygtende gå i vand til anklerne eller knæene. Læger uden Grænser rapporterer derfor om mange behandlingskrævende situationer der er afledt af ugers vandring og overnatning i dette ekstreme terræn, der udgør en betragtelig barriere i sig selv.

Det gælder forfrysninger og underafkøling, forgiftninger forårsaget af at drikke sumpvand og særligt såkaldt skyttegravsfod’,, hvilket kan være invaliderende og i svære tilfælde medføre vævsskader og kræve kirurgiske indgreb.

Vold ved grænsen

De polske grænsevagter anklages af blandt andet Human Rights (HRW) og Læger uden Grænser (MSF) for at begå vold og overgreb mod flygtninge og migranter i deres varetægt. De humanitære organisationer har indsamlet vidnesbyrd, som beskriver hårdhændet behandling og vold, inden de ofte tilskadekomne mennesker tvinges tilbage til Belarus igennem en låge i hegnet. De polske myndigheder benægter mishandlingen, men ikke udvisnigerne til Belarus, som sker rutinemæssigt.

Det er ikke nemt at dokumentere eventuelle overgreb, da Polen har erklæret en sikkerhedszone langs de mest udsatte dele af grænsehegnet, som forhindrer journalister og frivillige i at komme tæt på.

Det står værre til i den belarusiske side, hvor flygtninge og migranter i gennemsnit anslås at opholde sig i tre uger i det såkaldte ‘Sistema’ en labyrint af urskov, pigtråd og fæstningsanlæg, som blev opført under den kolde krig og ofte uden tilstrækkeligt med vand og fødevarer. Det er militært område, og der er adgang forbudt for civile og journalister. Her rapporterer MSF og HRW om vold, seksuel vold og tortur, herunder overfald med vagthunde. Migranter fortæller også, at de gentagne gange trues til at forcere det polske grænsehegn.

Nogle migranter griber til vold mod de polske grænsevagter, hvilket de polske myndigheder dokumenterer ved at lægge overvågningsmateriale på sociale medier. Særligt en voldsom voldhandling vakte opsigt og vrede i Polen. En ung, polsk grænsevagt blev stukket med en kniv igennem hegnet i maj 2024 og døde senere af sine kvæstelser på hospitalet. Tragedien forstærkede en følelse i den polske befolkning af at være genstand for en fjendtlig russisk og belarusisk belejring med brug af migranter som pressionsmiddel. Det har medført en hård og uforsonlig retorik mod migranter, der krydser grænsen fra Belarus, og en række tiltag, som udfordrer europæiske normer og regler, som for eksempel retten til at søge asyl.

Suspendering af asyl

Seneste tiltag er den polske regerings suspendering af landets asylprocedure i marts 2025 i op til 60 dage ad gangen, hvilket ifølge FN’s Flygtninge- højkommessiariat (UNHCR) er uforenelig med polsk, international og europæisk lovgivning. Der findes mulighed for at afvige fra asylproceduren i EU’s direktivr om force majeure, men helt forhindre retten til proces og med vold og magt skubbe flygtende tilbage til et land, hvor deres frihed og sikkerhed er i fare, synes at være uden for skiven.

Menneskerettighedsorganisationerne som Human Rights Watch har på den baggrund krævet, at EU-kommissionen indleder sag om traktatbrud mod Polen, men kommissionen har ikke udvist stor appetit på at tage kampen for flygtninges rettigheder op. Tværtimod har kommissionen udtrykt støtte til Polens vanskelige situation og endda antydet, at suspendering af retten til en asylproces kan være acceptabel.

Iagtagere har peget på, at EU formentlig ikke ønsker en konfrontation med Polen på asylområdet i opløbet til præsidentvalget i juni 2025 for ikke at give højrefløjen yderligere vind i sejlene. Men hvis det var strategien, så synes den at have slået fejl, da Polen for nylig valgte Karol Nawrocki til migrations og EU- skeptiske nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed til den magtfulde post som præsident.

For at forstå den hårde kurs mod migranter og flygtninge, må man dog forstå Polens historie og udsatte geopolitiske situation. Den hybride konflikt med Rusland og Belarus ses som en mulig forløber for en reel konventionel konflikt. Blandt andet derfor ses migrationskrisen ved grænsen til Belarus alene som en aggressiv og iscenesat handling, og ikke som en humanitær krise. Den voldsomme behandling ved den belarisiske grænse er dog fortællingen om indstillingen til flygtninge i Polen. Den står for eksempel i kontrast til de mere end en million flygtninge fra Ukraine, som Polen har modtaget siden 2022.

Hybridkrig og desinformation

Hvis der er tale om en ‘hybridkrig’ mellem Rusland og Europa med migranter som pressionsmiddel, hvem er så vindren? Polen har med øget militarisering af grænserne og udvisninger af asylproces forhindret irregulær migration til Europa, men de menneskelige omkostninger er store. Det er samtidig lykkedes Rusland og Belarus at skabe splid og konflikt med en forholdsvis lille, målrettet invstering.

Situationen ved grænsen i Polen minder om det scenarie vi kender fra Balkan og Midelhavsområdet, hvor grundlæggende europæiske love og normer konstant bliver udfordret eller muligvis krænket af medlemslande for at imøddekomme kriser, sikkerhedshensyn og befolkningens voksende skepsis over for migration, mens EU-kommissionen forsøger at købe sig tid. Alt imens bliver flygtende fanget i en uvejsomog brutal blindgyde, som har mange dødsfald og forsvindinger på samvitigheden.

Vedvarende desinformation om migration fra russisk og belarusisk side øger dette pres. Des informationen omhandler både overdrivelse og fordrejelse af europæiske myndigheders vold mod flygtninge, som bevis for påstået vestligt hykleri og dekadence såvel som særligt mellmøstlige og afrikanske flygtninges påståede forbrydelser i Europa og europæiske lederes svaghed og magtesløshed overfor samme. For eksempel spillede falske historier om overfald på kvinder en rolle i polske højreradikale hooligans angreb på migranter og flygtninge og etablering af private vagtværn i byen Przemysl i foråret 2022.

Denne propaganda har til hensigt at skabe frygt og uro og piske en xenofobisk stemning op i Europa og generelt skabe et billede af en nødvendig og skæbnesvanger civilisationskamp, hvor alle midler gælder. Det synes således at være et russisk propagandamål i sig selv at fremelske et forrået menneskesyn i Europa.

Den europæiske retorik vedrørende flygtninge og migranter er efterhånden ikke blot gjort til et spørgsmål om sikkerhed, men militariseret, hvilket risikerer at fjerne fokus fra den reelle humanitære krise, instrumentalisering eller ej. Uanset om flygtningene og migranterne udnyttes af Rusland og Belarus, er ders lidelser virkelige og deres rettigheder gældende, som UNHCR også har påpeget. Denne udfordring angår ikke kun Polen, men er en vigtig og vanskelig situation, som er et samlet EU må forholde sig til fremadrettet.

DIIS.