Løverne fra Mols er en uddøende race: Det ville være ærgeligt, hvis nye ikke træder til

Lions kom til Danmark i 1950. Foreningen har dermed 75 år på bagen, men på Mols er det ikke jubilæer, der fylder. Her ser den lokale Lions-klub ind i, om den overhovedet kommer til at eksistere i fremtiden.

De Aktuelle Nyheder 25-12-2025 kl 13.59

thomas Brøgger var det første medlem. Den første løve, der brølede på Mols, da klubben blev oprettet i 1982. Nu risikerer han også at blive den sidste, hvis ikke nye medlemmer træder til og tager over inden for de næste år.

Vi kan da godt lidt endnu, og vi vil også gerne. Jeg siger altid, at så længe jeg synes, det er sjovt, så længe bliver jeg ved. Men vi skal ikke være færre, end vi er nu, for så kan vi ikke køre klubben, siger Thomas Brøgger.

historien om medlemsnedgang og manglende opbakning til frivilligt arbejde er velkendt. For Thomas Brøggerhandler Lions dog om mere end bare frivillighed.

At være en lion er lidt en livsstil. Det er i hvert fald en del af min identitet. Og man kan ikke bare skifte den ud med noget andet.

Han afviser, at det er ligegyldigt, hvilken organisation man støtter gennem.

Selvfølgelig kan man godt sige, at det er lige meget, om vi støtter nogen via Lions eller anden organisation, men det er det ikke. Det ville være det samme som at gå fra at være gul spejder til grøn og hvis man har været spejder, ved man, at det kan man bare ikke.

På verdensplan findes der omkring 48.000 Lions-klubber i mere end 200 lande med samlet 1,5 millioner medlemmer. I 2007 blev Lions kåret af Financial Times som den mest effektive NGO i verden.

Hver gang der er store katastrofer i udlandet, træder det internationale Lions til. Det kan være tsunamien i Asien eller krigen i Ukraine. At skaffe midler til gode formål er ægte lionisme.

Over hele Danmark og i resten af verden er det næsten kun fantasien, der sætter grænser for meroderne til at indsamle penge, men de er typiske aktiviteter er banko, frimærker, loppemarkedeer, kunstauktioner, lotterisedler med mere.

En herreklub

I Danmark er der omkring 280 klubber med i ailt omkring 500 medlemmer. Otte af dem er med i klubben på Mols, men de bor rundt omkring i hele kommunen, dog  primært omkring Ebeltoft.

Lions er et sted, hvor man ikke bare finder kammeratskab, men også der hvor man kan gøre noget godt for samfundet og medborgere. Ting, man måske ikke har overskud til at gøre på egen hånd. Vi arbejder sammen i fælles projekter på tværs af personlige baggrunde, siger Egon Madsen, som lige nu er præsident i Lions Mols.

Han er også det, der hedder vicepræsident og past præsident, for sammen med den nævnte Thomas Brygger, der både er kasserer og sekretær, udgør han hele bestyrelsen.

Klubben er en ren herreklub, og sådan ønsker medlemmerne fortsat, at det skal være.

Der var jo en lionesse-klub i Ebeltoft, som foreslog at vi skulle slå os sammen. Det sagde vi nej til. Vi vil helst bare være mænd sammen. Det er måske ikke så moderne, og det kan da også være, at vi havde stået stærkere i dag, hvis vi havde gjort det, men vi mener stadig, at Lions Mols skal være en herreklub, lyder det fra Egon Madsen.

Når en Lions-klub skaffer overskud fra en aktivitet, bestemmer klubben helt og holdent selv, hvad pengene skal støtte. Det er vel at mærke det fulde beløb, der doneres, for medlemmerne af en klub finansierer selv administrationen af klubben og dens aktiviteter gennem kontigent. På Mols lyder det årlige kontigent på 100 kroner om måneden.

Gode formål

I gennemsnit har klubben de seneste 10 år samlet omkring 90.000 kroner ind om året til velgørende formål.

En lille del af klubbens indtægter kommer fra julemærker, som de overtog salget af tilbage i år 2000.

Mange klubber har lukket deres julemærker, men vi bliver ved, for det er en god tradition, og så synes vi, vi har en forpligtigelse overfor vores abonnement, dem har vi stadig 100 af. Det giver et meget lille overskud, og det tager selvfølgelig noget tid, men en by som Ebeltoft fortjener at have julemærker, også selv om det mest er for samlere, siger Thomas Brøgger.

De fleste penge kommer dog fra de cirka 7.000 julelodsedler, som Lions-medlemmerne troligt hvert år dag efterdag gennem hele december stiller sig op ved dagligvarebutikker i lokalområdet og sælger til forbipasserende.

Lige netop den aktivitet giver løverne en fornemmelse.

Det er som om, mange kender os og kan lide traditionen, men måske tager de os også lidt for givet. Jeg tror, mange ville savne os og vores aktiviteter, hvis vi nedlagde os selv.

Først og fremmest støtter de julemærkehjemmet, som selvfølgelig får støtte fra julemærkerne, som Lions Mols gør en ihærdig indsats for at sælge og ikke mindst bevare.

Nogle af pengene går obligatorisk til Lions katastrofe- og hjælpefond, der hjælper i hele verden.

Kirkens julehjælp er også en fast modtager af donation fra Lions Mols, og så er der en årlig tradition, som glæder mange.

Vi arrangerer kaffe en gang om året i Tirstrup for flere hundrede pensionister. Desværre er deltagerantallet faldet lidt siden corona, men sidste gang var der omkring 250. Der er mange, der ser frem til denne eftermiddag, blandt andet fordi de møder gamle, kendte ansigter.

Op mod jul tager løverne i øvrigt rundt på plejehjem i Tirstrup, Ebeltoft og Knebel, og deler en æske chokolade og en julestjerne ud til alle beboerne.

Vi prøver at glæde de gamle på plejehjemmene. Der sidder mange, som ikke engang får besøg.

Resten af de indsamlede kroner går til andre gode formål som hospice i Rønde, Ønskefonden og lokale foreninger som for eksempel spejderne.

Der er ingen konkret plan for at lukke klubben, men erkendelsen er klar: Fremtiden er usikker.

Vi kan ikke have det bedre sammen, end vi har det lige nu, men det ville være godt, om der kom et frisk pust ind. Ja det er faktisk nødvendigt, hvis vi skal blive ved med at kunne støtte de ting vi gør. Med mindre vi får nogle yngre medlemmer ind, så dør vi. Det ville være ærgeligt, hvis mye ikke træder til, for det er nogle gode traditioner, vi holder i hævd. Det synes vi i hvert fald selv.

L Lokalavisen

 

Relaterede artikler​