Kvinde forsvandt på vej hjem: Nye uhyggelige detaljer i drabssag

En drabssag ryster netop nu Sverige.

De Aktuelle Nyheder 29-12-2025 kl 13.24

Ikke mindst på grund af de nye oplysninger, der er kommet frem om en af de anholdte.

Anden juledag ankom en 25-årig kvinde med toget til stationen i Rǿnninge vest for Stockholm klokken 01.20.

Men hun kom aldrig hjem, derfor slog kvindens pårørende alarm.

Politiet efterforskning har vist, at kvindens mobiltelefon blev slukket, kort efter at hun havde forladt stationen og da hendes ejendele blev fundet i nærheden, fik politiet mistanke om, at hun var blevet offer for en forbrydelse, skriver svensk TV 4.

Søndag kom det frem, at kvinden var fundet død, mens to mænd er blevet anholdt i sagen. Under anholdelserne gjorde politiet et makabert fund, hævder kilder til både TV4 og Expressen.

Da politiet lørdag fandt frem til den ene af de mistænkte, en 26-årig mand, befandt han sig i en skov i området.

Her var manden i færd med at begrave ligdele, fortæller kilderne.

Senere blev der eftersigende fundet jordiske rester af den 25-årige kvinde i mandens hjem.

Den anholdte 26-årig var i forvejen kendt af politiet. Han har ifølge Expressen afsonet en dom på flere års fængsel for forsøg på kidnapning efter minutiøs planlægning.

Nu er han mistænkt for både at have kidnappet og dræbt den 25-årige kvinde i Rǿnninge.

I forbindelse med vores anholdelse af persoen kom det frem, at kvinden var afgået ved døden, sagde politichef Max Åkerwall ifølge Expressen under et pressemøde søndag.

Mine tanker går til de nærmeste pårørende, familie og venner.

En 45-årig mand er også blevet anholdt i sagen med begrundet mistanke om kidnapning.

De to sigtedei drabssagen er blevet varetægtsfængslet. Det er ikke oplyst, hvordan de to anholdte forholder sig til sigtelserne.

Mandag eftermiddag udføres en omfattende ransagning i den 26-årige mistænkte hjem i Stockholmområdet.

Det skriver Aftonbladet.

Politiets teknikere gennemsøger blandt andet den mistænktes affald.

Et område omkring boligen på adressen er blevet afspærret. Afspærringen bevogtes af uniformerede politibetjente på stedet.

Retsmedicerne hældte alt indholdet af skraldespanden ud. De skrev derefter på nogle affaldsposer. Eksperterne fandt også en guldfarvet plastikflaske, der indeholdt motorolie.

B.T.

Relaterede artikler​