Kortbetaling Afvist I Danmark og Nordiske Lande.

Lørdag aften betød et nedbrud i Nets at både Danmark og resten af norden, hvor der er store problemer med kortbetalinger.

AF Chr Vang H. De Aktuelle Nyheder 20-7-2025 kl 10.34 chrvh.dk

Det bekræfter pressechef Søren Winge over for Ritzau.

Vi har konstateret, at der er rigtig mange betalinger, der bliver afvist og ikke kun i Danmark, men også i nordiske lande. Vi arbejder på at finde ud af, hvad årsagen kan være.

Det er ifølge pressechefen stadig for tidligt at konkludere, hvor fejlen ligger, og hvornår det virker igen.

Søren Winge oplyser at nedbruddet formentlig påvirker alle korttyper.

Han anbefale, at forretninger går i såkaldt “offine-mode”, der gør det muligt at betale uden internet.

Men det får betydning, så man ikke kan tage imod de kort, som kræver internet, som Mastercard og Visa Debit lyder det fra Søren Winge.

Kunderne bør stadig kunne betale med dankort og kreditkort.

Nedbruddet tog for alvor fart klokken 19.30, siger pressechefen. Men det præcise tidspunkt for, hvornår problemerne begyndte, kender han ikke.

Ifølge TV2 er Norden, i hvert fald Norge, Sverige og Finland ramt af nedbruddet.

Nedbruddet har også påvirket koncertturneen Grøn, der Lørdag er i Aarhus.

Her kan gæsterne ikke benytte deres kort, siger projektleder ved Grøn Nikolai Milman til TV2 Østjylland.

Det påvirker os selvfølgelig på den vis, at vi ikke kan yde den service, som vi ønsker. Men det er stadig muligt at betale med fysisk kort og med MobilePay i nogle boder, siger han til mediet.

Der er også problemer med at tilgå Nets’ hjemmeside.

/ritzau/

Relaterede artikler​