Kongeparret ankommet til sommerferie i Gråsten

For 90. gang er kongefamilien ankommet til slottet i det sønderjyske Gråsten for at holde årets sommerferie.

De Aktuelle Nyheder 8-7-2026 kl. 08:32

En kongelig tradition begyndte mandag eftermiddag kl 16. da kongeparret sammen med deres børn på nær Prinsesse Isabelle ankom til Gråsten, hvor de fik en officiel modtagelse foran det gamle rådhus midt i slotsbyen.

Efter at have hilst på byrødderne i Sønderborg Kommune, som Gråsten hører under, gik kongeparret og de tre børn omkring en kilometer gennem Gråstens gader, før de kunne vinke farvel til de fremmødte foran Gråsten Slot.

Plejehjemsbeboer i Gråsten Gurli Thorhauge, men alligevel var det meget vigtigt for hende, og stå klar til at se den kongelige familie.

Gurli Thorhauge har faktisk aldrig nogensinde set kongeparret i levende live, kun på tv. Men mandag skulle det være, og det er hun rigtig glad for, at hun fik set den kongelige familie, for jeg er meget loyal overfor vores kongehus, lød det fra Gurli Thorhauge.

Kongehuset har ikke meldt ud, hvor længe det royale kongepar bliver på slottet og hvilke familiemedlemmer, der eventuelt støder til undervejs.

Gammel tradition

Kong Frederik og Dronning Mary overtog traditionen med at holde sommerferie på Gråsten Slot efter kongens mor Dronning Margrethe. Det var kongens mormor og morfar, Kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid der i 1936 begyndte traditionen med, at de kongelige er i det sønderjyske om sommeren. Det er i dag 90 år siden i år.

Karin Riis er glad for, at Kongehuset stadig husker på Gråsten og Sønderjylland-

Det er meget vigtigt for vores landsdel, at de stadigvæk kommer her hver sommer. Men jeg tror faktisk også, at det er rigtig godt for familien. Hernede kan de få lov til at gå frit rundt i byen og opføre sig lige som enhver anden familie, lyder det fra Karin Riis.

Marie Hornbæk Schmidt havde mandag også taget opstilling langs vejen for at få et glimt af kongeparret.

Jeg synes, det er rigtig rigtig hyggeligt, at de bliver ved med at komme her år efter år. På den måde kan man også følge med i deres liv, mener Marie Hornbæk Schmidt.

Af Søren Laursen. Gert K Eilrich DR

Relaterede artikler​