Klimaprojekter Skrottet I Kommunerne Selvom Kommunekassen Bugner.

Klimaforandringerne har ramt ude i kommunerne, hvor viadukter samt villakvarterer, og og boligejere har været tvunget til at finde vandpumperne frem.

AF Chr Vang H. 5-8-2025 kl 6.21 chrvh.dk

Det koster selvfølgelig villaejere penge, som kommunerne faktisk har, og gerne vil bruge på den slags klimaprojekter, der kunne forhindre netop det.

Pengene til det har de endda mange steder i kommunerne.

Men alligevel støder kommunalpolitikerne gang på gang på stopklodser.

Stopklodser, som kommunalpolitikerne mener er helt unødvendige, placeret af deres kolleger på Christiansborg.

Ude i kommunerne har vi jo midlerne til selv at finansiere det her, hvis vi fik lov til at bruge vores egne penge. Men det sætter Christiansborg en stopper for, siger Morten Melchiors, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i København og sidder i Teknik og Miljøudvalget.

Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen fra Venstre, fortæller den samme historie.

Vi er jo så begunstiget, at vi har en sund og robust økonomi, og vi kunne godt foretage nogle af de investeringer nu, som vi ved, at vi alligevel kommer til at skulle lave over de næste 2, 4 eller måske 8 år, siger han.

Flere hundrede projekter skrottet og lagt i graven

I Vejle er vi frustreret over, at de ofte meget store klimatilpasningsplaner skal presses ind under anlægsloftet, der fastsættes på Christiansborg, siger Vejles Jens Ejner Christensen og som er en grænse for, hvor mange penge kommunerne i løbet at 1 år må bruge på at reparere veje, vedligeholde vores børnehaver og altså lave klimatilpasning.

Hvis kommunerne skal bygge et sluseanlæg, så taler vi jo 200-300 millioner kroner, og det vil jo stjæle hele vores anlægsbudget i Vejle Kommune i et helt år, lyder det fra Jens Ejner Christensen.

De kommunalt ejede forsyningsselskaber har ikke længere en mulighed for at bruge de penge, som ellers kunne komme fra vandafledningsafgiften, i det omfang, der vil være nødvendigt, siger Morten Melchiors.

Siden Christiansborg har sat en stopper for anvendelse af takstmidler, er der sket det, at vi ude i kommunerne har været mødt til at skrotte en frygtelig masse af skybrudsprojekterne i Københavns Kommune, siger Morten Melchiors og tilføjer.

Vi har lagt hundredevis af projekter i graven.

Kommunernes Landsforening (KL) så også gerne, at kommunerne fik lov til at overstige anlægsloftet, når det gælder langsigtede klimainvesteringer, siger Johannes Lundsfryd, formand for KL’s Klima og Miljøudvalg.

Hensynet til at styre den statslige økonomi er sådan set meget fornuftigt, at staten har fastsat et loft for, hvor mange penge kommunerne må bruge på anlæg om året, siger han.

Men problematikken i dette, er bare at hvis vi skal lave en stor investering i enten en dige, handler det om havet, klimasikringer, der skal laves et år, selv om de holder i måske 100 år. Derfor har vi ude i kommunerne brug for mere fleksibilitet, siger KL’s formand.

Venten kan koste milliarder

Flere oppositionspartier på Christiansborg mener at regeringen nøler med en national klimatilpasningsplan, for nu står kommunerne igen og igen med skadesudgifterne efter skybrud og oversvømmelser.

Det er udgifter som kunne spares, hvis de fik lov til at investere i klimatilpasning i et større omfang, påpeger Vejle-borgmester Jens Ejner Christensen.

Ude i kommunerne vil vi hellere den strategiske løsning første gang, siger borgmesteren i Vejle.

Nu skal vi i stedet for, lave en masse brandslukning, og vi kan vælge at lave forskellige, mindre løsninger. Men i stedet ville det have være mest rigtigt at tage og lave en meget dyrere og langsigtet løsning, hvis vi havde den mulighed, siger borgmesteren.

Ifølge en DTU rapport, udgivet i 2024, viser, at investeringer i klimasikring vil kunne spare samfundet for milliarder at kr.

Men det vil kræve, at der handles hurtigt og der bliver postet mange milliarder” i klimasikring, lyder det fra Kirsten Halsnæs, der er professor i klima og økonomi på DTU og en af forskerne bag rapporten.

Ved at der handles hurtigt kan vi spare 70% af skaderne, der ellers ville løbe op over 400 milliarder kr indenfor de næste 100 år. Det gælder både stormflod ved kysterne og skybrud, så det er vigtigt at komme i gang med det samme, siger hun.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) erkender i en skriftlig kommentar til DR, at man er “kommet for sent i gang, og at vi halter bagud”, når det kommer til at få rustet Danmark til fremtidens forandrede klima.

Der er allerede lavet regler for, hvordan kommunerne og spildevandsselskaber kan klimatilpasse for at håndtere stigende regnmængder. Samtidig er jeg som miljøminister klar til at foretage de justeringer af reglerne, der viser sig nødvendige, skriver Magnus Heunicke.

I oktober år 2023 var der stormflod i store dele af Danmark. Kort efter præsenterede regeringen et udspil til “klimatilpasningsplan 1. Nu siger miljøministeren så, at der er nye planer på vej.

Af Line Jenvall og Jonatan Robbert Larsen DR