Julen reddet: Kørelærer og elev stoppede pakketyv.

17-årige Amar Kisadag var til en helt almindelig køretime med sin kørelærer Carl Danielsson onsdag formiddag. Men så tog turen en pludselig drejning.

De Aktuelle Nyheder 19-12-2025 kl 20.41

Nej det var ikke julemanden, der lagde vejen forbi Struervej onsdag i Holstebro.

Det var en pakketyv, som kørelærer Carl Danielsson og køreskoleelev Amar Kisadag mødte på deres morgentur.

Det var ligesom en film. Det var bare sindsygt, fortæller 17-årige Amar Kisadag, der til daglig går i 10 klasse på UCH.

I den disede morgentåge forsøgte en 31-årig mand at stjæle en Post Nord-bil. Det skete, mens pakkebuddet var på vej ind med pakker. Hurtigt fik han trådt på speederen og sat afsted.

Et par hundrede meter bagved kørte Carl Danielsson med sin elev. De spottede hurtigt, at en pakkebil kørte rundt med åbne døre bagtil og kiggede undrende på hinanden.

Og ikke lang tid efter kommer postbuddet løbende efter bilen.

Vi kiggede på hinanden og blev enige om, at vi lige så stille kører efter, forklarer kørelærer Carl Danielsson.

Eleven satte farten op en smuleog fulgte efter Post Nord-bilen, imens de kontaktede politiet.

Der gik ikke længe, før tyven valgte at holde ind ved et busstoppested ved Nørre Boulevard.

Han kører ind, og så løber han ud af bilen for at lukke bagdøren. Så kører vi egentlig bare hen og blokerer, fortæller Carl Danielsson og fortsætter.

Så hoper jeg ud af bilen og tager nøglen.

Tyven var ikke tilfreds med kørelærens finte og flygtede fra stedet, inden politiet nåede at komme.

Man kan lege politi?

Senere samme dag fandt politiet pakketyven, der nu bliver sigtet for brugstyveri af pakkebilen og forsøg på tyveri af pakkerne.

Kørelæren og eleven modtager dagen efter derpå stor ros fra Midt og Vestjyllands Politi der altid er glade for, at borgerne hjælper med borgerhenvendelser.

Er det egentlig okay, at man som bruger går rundt og leger politi?

I den konkrete sag, så har vi kun ros til overs for dem. De har jo observeret på afstand og har egen og andres sikkerhed for øje, forklarer politikommissær Torben Ladefoged fra Midt og Vestjyllands Politi.

Politiet understreger, at man som borger altid skal kontakte politiet og ikke selv begive sig ud i farlige situationer.

Hvis han havde siddet i bilen, havde jeg selvfølgelig ikke gjort det. Og hvis han havde fortsat med at køre, så var vi selvfølgelig bare fulgt efter stille og roligt med god afstand, forklarer kørelæren, der er glad for, at pakkerne i bilen kan gives videre til rette ejermand til jul.

Alt i alt fik eleven og kørelæren en på opleveren.

Nu har jeg noget, som jeg kan fortælle til mine venner og familie. Jeg er ret stolt, forklarer Amar Kisadag.

Torsdag morgen blev tyven, der er en 31-årig mand fra Holstebro, fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Holstebro.

Efter grundlovsforhøret torsdag er den 31-årige blevet varetægtsfængslet i fire uger, mens politiet efterforsker sagen. Anklagerfuldmægtig Mette Therkelsen fortæller, at den 31-årige er sigtet for seks forhold, der er begået fra april 2025 og frem. De seksk forhold omfatter tyveri, brugstyveri og indbrud.

Af Journalist Josephine Hartvig TV MidVest

Relaterede artikler​