Ingen Krav Om Beskyttelsesrum Ved Nybyggeri I Kommunerne.

Siden Ruslands invasion i Ukraine, er verden usikker, og derfor skal det være lettere for kommunerne at bygge beskyttelsesrum.

Redigering Chr Vang H. 13.12 chrvh.dk

Christiansborg.
Christianborg, politikernes og demokratiet
i Danmark 

Det mener De Konservative, der nu vil have mere fart på etableringen af nye beskyttelsesrum i Danmark.

Politisk ordfører Mette Abildgaard siger ifølge DR at der er behov for, at vi særligt sikrer de store byer og får etableret et nødvendigt antal beskyttelsesrum. Det er ofte her, risikoen vil være størst, og derfor er der brug for at sætte strategisk ind.

Partiet vil dermed gøre det lettere ved at undtage beskyttelsesrum fra det såkaldte anlægsloft.

Anlægsloftet er en grænse for, hvor mange penge hver kommune må bruge på at bygge nye bygninger eller renovere.

Det betyder, at kommunerne ikke skal vælge, om man vil lave en ny børnehave, eller om man vil lave beskyttelsesrum.

Så man har lov til at bruge flere penge ude i kommunerne, hvis man har dem i kassebeholdningen vel at mærke, lyder det fra Mette Abildgaard.

Står stille

De Konservatives forslag kommer efter at DR har beskrevet, at det står stille med at lave nye beskyttelsesrum i kommunerne.

Ingen kommuner har de seneste 5 år nemlig ikke krævet, at der blev oprettet nye offentlige beskyttelsesrum ved nybyggeri.

Ifølge en rundspørge fra DR til alle landets 98 kommuner, har 59 kommuner svaret.

Loven om nybyggeri, giver ellers kommunerne mulighed for netop at kræve, at der opføres offentlige beskyttelsesrum, men det sker bare ikke.

Lige nu er der en kamp i gang for beskyttelsesrum, plejehjem, daginstitutioner og alt muligt andet, som der også er akut behov for.

Derfor er der mening i at give kommunerne en lille gulerod for at få de her rum etableret, lyder det fra Mette Abildgaard.

Men står det til regeringspartiet Socialdemokratiet, så kan den Konservative ordfører godt glemme det.

Det er jo nemt bare at sige, når man er oppositionsparti og langt fra magten.

Kommunalordfører Anne Paulin, mener at vi skal holde fast i, at vi har et anlægsloft. For det handler også om at styre økonomien og sikre, at vi ikke får inflation og overophedning af økonomien, siger hun.

Skråplan

Det er forståeligt, at De Konservative er optaget af beskyttelsesrum. Men hun fremhæver, at kommunerne nu er i gang med at kortlægge, hvor mange beskyttelsesrum der egentlig er og hvilken tilstand de er i.

Men at undtage ting fra anlægsloftet, det er lidt af er skråplan. For så skal pengene findes et andet sted, lyder det.

Med den økonomiaftale, der er lavet i år, får kommunerne faktisk forbedrede muligheder for at foretage anlægsinvesteringer.

Dermed er der jo sat gang i en undersøgelse ude i kommunerne af, hvor mange beskyttelsesrum der er, og hvilken tilstand som de er i, lyder det fra ordfører for kommunerne.

En opgørelse fra Beredskabsstyrelsen viste sidste år, at der er i alt 3,6 millioner pladser i beskyttelsesrummene rundt om i landet.

Det svarer til, at 61% af befolkningen kan søge ly i beskyttelsesrum under jorden, hvis der skulle blive brug for det.

De mange beskyttelsesrum har ikke været vedligeholdt i mange år, men det er dog ikke sikkert, at alle er brugbare.

Kommunernes Landsforening afviser at kommentere De Konservatives forslag.

AF Emil Eller og Morten Henriksen DR

Relaterede artikler​