Indbrudsindsats i Hasseris: To Anholdt

Igennen et stykke tid har Operativ Specialefterforskning ved Nordjyllands Politi blandt andet efterforsket indbrudskriminalitet, der er begået i bydelen Hasseris. Og derfor gennemførte afdelingen natten til lørdag en aktion i netop Hasseris, som var rettet mod indbrudstyve.

De Aktuelle Nyheder 19-10-2025 kl 3.57

Det oplyser lederen af Operativ Specialefterforskning Ulf Munch Sørensen.

Betjente fattede sent fredag aften mistanke til 12 mandspersoner, som betjente blandt andet observerede udvise særlig interesse for en villa, der var beliggende på Strøybergsvej i Hasseris og her begik de to mænd efterfølgende indbrud.

Efter indbruddet flygtede de to mænd fra villaen og igennem flere haver i området, hvor den ene gerningsmand efter en kort søgning af patruljer blev anholdt cirka kl 01.30 om natten.

Senere på natten eller morgenen lykkedes det efter en kort eftersættelse i bil og til fods for Nordjyllands Politi at anholde den anden gerningsmand, der ligeledes forsøgte at flygte fra betjentene.

Mændene er henholdsvis 39 år og 28 år, og de har ikke umiddelbart nogen tilknytning til Danmark.

Derfor vurderer vi dem som værende en del af et omrejsende kriminelt netværk (OKG), der har specialiseret sig i denne type indbrud,” siger politikommissær Ulf Munch Sørensen.

Politikommissæren beklager de eventuelle gener, som politiets aktion måtte have haft for beboerne i området særligt omkring vejene Strøybergsvej, samt Anne Mariesvej, Bodilsvej, Ingridsvej og Poppelvej.

Men vi håber, at resultatet opvejer forstyrelserne,” tilføjer Ulf Munch Sørensen, der ligeledes retter en tak til alle de beboere, som har hjulpet i forbindelse med aktionen.

Og skulle man som beboer, primært på de ovennævnte veje, observere noget på ens overvågning eller finde henkastede genstande, som kan forbindes til indbrud i ens have, så hører politiet meget gerne fra borgerne på tlf. 114, pointerer politikommissæren videre.

Efterforskningen i sagen fortsætter, og det kan ikke udelukkes, at de to mænd bliver sigtede for yderligere forhold. De to mænd er blevet fremstillet i et grundlovsforhør 18 oktober 2025 kl 13.00

Poltiliet har ingen yderligere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt.

Relaterede artikler​