Hastemøde i Folketinget har nødvendig opbakning efter LA-støtte

Liberal Alliance støtter Morten Messerschmidts (DF) forslag om at hasteindkalde Folketinget til en debat om Spanien og migrantstrømmen til den spanske eksklava Ceuta.

De Aktuelle Nyheder 2-8-2026 kl. 04:27

Det oplyser partiet i en sms til Ritzau.

Dermed er der samlet de nødvendige mandater til, at Folketingets formand, Søren Gade (V), skal inkalde Folketinget.

Folketinget skal nemlig indkaldes, hvis de to femtedele af medlemmerne 72 fremsætter et ønske om det.

Dansk Folkeparti har nu opbakning fra Venstre, Denmarksdemokraterne, De Konservative og altså Liberal Alliance, hvilket giver præcis 72 mandater.

Morten Messerschmidt vil indkalde til mødet for at lægge pres på regeringen i forhold til at suspendere Spanien fra Shengen-samarbejdet.

Eftersom regeringen ikke kan finde ud af at mene noget, forventer jeg, at pres fra den blå opposition vil gøre en forskel, lød det fra Morten Messerschmidt i en skritlig udtalelse til Ritzau tidligere lørdag.

Det er efter grundlovens paragraf 39, at formanden er forpligtiget til at indkalde til et møde i salen, hvis der er opbakning fra to femtedele af Folketinget.

Der skal dog først indsendes en skriftlig begæring om at indkalde til et møde. Her skal der angives en dagsorden for, hvad der skal drøftes.

Socialdemokratiet har lørdag afvist at støtte en indkaldelse af Folketinget.

sophieHestorp Andersen (S), der blandt andet er næstformand for Europaudvalget, henviser i stedet til, at udfordringerne med migranter i Ceuta skal løses i EU-regi.

I stedet for at bruge tiden på fnidder i Folketinget mener vi, at situationen skal løses i EU, sagde hun lørdag.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har i dag sammen med 21 andre regeringsledere sendt et brev til EU med krav om handling ved EU’s ydre grænser.

Her opfordrer regeringscheferne blandt andet til at indkalde til et hastemøde blandt EU’s indenrigsministre til at drøfte spørgsmålet.

Det er EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen, åben for, har hun udtalt lørdag.

RITZAU

Relaterede artikler​