Forskere gør opdagelse: Grønlands natur kan udgøre en stor hindring for præsident Trumps planer

En ny geologisk opdagelse under Grønlands ismasser har vakt opsigt blandt flere forskere og kan vise sig at være en stor forhindring for USA’s præsident Trumps ambitioner i Arktis.

De Aktuelle Nyheder 20-1-2026 kl 20.17

Usynligt lag skaber problemer for USA’s ambitioner

En gruppe amerikanske forskere har påvist et skjult lag af blødt sediment, som får isen til at bevæge sig hurtigere og samtidig vanskeliggør udvindingen af råstoffer. Det skriver Express.

Forsker Yan Yang fra University og California har dokumenteret, at laget kan være op til 200 meter dybt og består af løst sand og jord,

Laget reducerer friktionen mod undergrunden, især når smeltevand trænger ned, hvilket fremskynder gletsjernes bevægelse og øger risikoen for ustabilitet.

Stor strategisk betydning under pres

Opdagelsen kommer på et kritisk tidspunkt, hvor Donald Trump har intensiveret presset for at få Grønland overdraget til USA.

Øen er rig på naturressourcer som olie, guld og sjældne jordarter, men den bløde undergrund og risikoen for hyppigere isbrud gør det usikkert og potentielt meget dyrt at udvinde dem.

Et stabilt og frossent underlag er ifølge forskerne nødvendigt for at kunne bore sikkert.

Samtidig advares der mod, at drivende isbjerge kan true boreplatforme og fordyre offshore-aktiviteter markant.

Donald Trump har gentaget, at Danmark ikke er i stand til at beskytte Grønland mod stormagter som Rusland og Kina.

Men med de nye geologiske fund bliver det tydeligt, at naturens egne udfordringer måske er en endnu større modstander.

Af Mie Møller Bie 24 Nyheder24

Relaterede artikler​