Forbudte Sprøjtemidler Ender I Dansk Hav.

Ifølge en gennemgang fra Danwatch. Fremgår det, at den danske giftfabrik Cheminova (der i dag hedder FMC) udleder spildevand med rester af mindst 17 pesticider, som ikke længere må anvendes i EU.

De Aktuelle Nyheder 25-10-2025 kl 16.49

Blandt stofferne er de stærkt giftige chlorpyrifos, dimethoat og PFOA, som kan skade både mennesker og natur selv i meget små koncentrationer. Ifølge forskningen kobles stofferne til kræft og hjerneskader hos børn.

Tilladelsen skulle være kigget efter

Udledningen er lovlig fordi virksomheden har en ældre miljøgodkendelse, der fastsætter grænseværdier for stofferne. På den måde betragtes udledningerne som acceptable.

Miljøgodkendelsen skulle være revurderet i 2020 af Miljøstyrelsen, men det er den ikke blevet. Og derfor kan giftfabrikken Cheminova fortsætte med at udlede giftholdigt spildevand gennem to rør i Vesterhavet.

Stop dobbeltmoralen detox havet nu

Danmarks Naturfredningsforenings præsident Maria Reumert Gjerding kalder sagen et symbol på den dobbelmoral, der præger Danmarks miljøpolitik.

Det er meget bekymrende, at myndighederne tillader udledning af stoffer ud i havet, som er så giftige. Det er jo dybt godnat at Cheminova på den måde kan få lov at bruge havet som losseplads for kemisk affald og giftigt spildevand. Det bør enhver ansvarlig og grøn regering sætte en stopper for, siger Maria Reumert Gjerding.

Hun opfordrer regeringen til at stramme reglerne, få vurderet FMCs miljøgodkendelse og gøre som Frankrig og Belgien indføre et nationalt forbud mod forurenende produktion af EU-forbudte pesticider i Danmark.

Af Danmark Naturfredningsforening og Maria Reumert Gerding.

Relaterede artikler​