Festivalgæster Til Aflyst Grøn-festival får pengene tilbage.

Festivalgæster der Torsdag måtte forlade festivalen Grøn i Esbjerg, kan enten få pengene tilbage for billetten eller donere dem til Muskelsvindfonden.

AF Chr Vang H. De Aktuelle Nyheder 26-7-2025 kl 21.09 chrvh.dk

Det oplyser Theis Petersen, der er indsamlingschef for Muskelsvindfonden, der står bag Grøn sammen med Tuborg, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Gæsterne ved Grøn i Esbjerg Torsdag blev evakueret torsdag eftermiddag. Det skyldes store mængder regn og oversvømmelser.

Vi befinder os i en situation, hvor vi oplever mere og mere ekstremt vejr i Danmark, lyder det fra Theis Petersen og siger videre.

Vi kan derfor ikke sige, hvordan sådan en situation behandles i fremtiden, men for nu har vi valgt at give esbjergenserne mulighed for enten at få deres penge refunderet eller donere værdien af billetten til Muskelsvindfonden.

En billet koster 395 kroner.

Arrangøren af Grøn valgte og tømme festivalpladsen af hensyn til gæsternes sikkerhed. Det handlede om omkring 20.000 gæster.

Senere blev resten af torsdagens koncerter aflyst.

Flere medier har skrevet, hvordan gæster har skrevet på Facebook, at de ville kræve pengene for torsdagens festival tilbage.

Ifølge TV Syd noterede en Facebook-bruger sig, at man kun hørte 20% af de musikere, man havde betalt for, derfor ville personen gerne have sine penge refunderet.

En anden bruger af Facebook mente, at en billet til næste års Grøn koncert “ville være fair, skriver Jyske Vestkysten.

Indtjeningen fra festivalen Grøn, som tidligere hed Grøn Koncert, går til Muskelsvindfondens arbejde med at støtte og hjælpe personer med muskelsvind og deres familier.

Theis Petersen understreger, at Muskelsvindfonden er “dybt taknemmelig for den opbakning”, som gæsterne i Esbjerg har vist.

Vi har virkelig kunnet mærke publikums kærlighed oven på torsdagen massive vejr og de konsekvenser, det gav for jer og for os, og vi håber virkelig, at vores gæster fortsat ønsker at støtte det gode formål.

Alle billetkøbere vil modtage en mail i “en af de førstkommende hverdage#, lyder det fra indsamlingschefen.

Derefter kan de vælge enten at donere billetbeløbet eller dele heraf til Muskelsvindfonden eller få pengene tilbage, tilføjer Theis Petersen.

Inden regnen begyndte at falde torsdag eftermiddag, havde Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) meldt om risiko for lokale skybrud.

Midt i det voldsomme regnskyl frarådede politiet, at man bevægede sig udenfor. Unødvendig kørsel i Esbjerg blev også frarådet.

Skybruddet, der blev registreret af DMI, medførte blandt andet, at brønddæksler sprang op flere steder i byen.

/ritzau/

Relaterede artikler​