Ejer af Guldsmedeforretning Fot Hvidvask af 55 millioner kroner.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har sigtet en 28-årig mand for hvidvask ved eksport og import af guld til og fra Dubai. Han fremstilles fredag i grundlovsforhør.

Af Chr Vang H. 15-8-2025 kl 14.33

Københavns Politi.
Patruljevogn ved retten.

Den anholdte, en 28-årig mand blev anholdt i lufthavnens toldstue, hvor han var i færd med at deklarere import af 12 kg guld.

Den 28-årige er sigtet som ejer og direktør af en guldsmedeforretning i København for at have modtaget store kontantbeløb, som han har konverteret til guld med det formål at skjule eller tilsløre pengenes ulovlige oprindelse.

NSK mistænker, at den 28-årige der har bopæl i Sverige men oprindelig har fokleregisteradresse i Danmark, gennem en periode fra februar 2022 til august 2025 har modtaget mindst 55 millioner kroner, der stammer fra kriminalitet. Ifølge sigtelsen har den mistænkte forsøgt at tilsløre pengenes ulovlige oprindelse ved at benytte dem til opkøb af guld i Danmark, som han har fået omsmeltet og udført i Dubai, hvor han har konventeret guldet til en højere renhed med henblik på at genindføre det i Danmark.

NSK har i forbindelse med anholdelsen foretaget ransagninger af tre adresser med henblik på at sikre spor til den videre efterforskning i sagen, herunder digitale spor og dokumenter. Der er desuden foretaget beslaglæggelse af guld til en samlet anslået værdi på omkring 24 millioner kroner.

Vicepolitiinspektør i NSK, Lars Feldt-Rasmussen, siger:

Vi har gennem en længere periode interesseret os for den guldsmedeforretning, hvor ejeren nu er sigtet for hvidvask. Vi har mistanke om, at der på adressen er foregået en massiv og organiseret hvidvask af penge, der stammer fra kriminelt forhold.

Den 28-årige blev fremstillet ved Københavns Byret freag klokken 11.00.Anklagemyndigheden vil begære dørlukning af hensyn til sagens videre efterforskning.

Fakta om NSK

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende enhed, hvor de mest specialiserede kompetencer i politi og anklagemyndighed er samlet. Det gælder inden for organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet samt efterforskningsunderstøttelse. NSK har egen anklage- myndighed, der fører enhedens straffesager.

De komplekse sager, som NSK efterforsker og strafforfølger, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, organiseret, bandekriminalitet, narkokriminalitet samt digital kriminalitet.

NSK’s efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminalitet gør størst skade på samfundet, og hvor indsatsen har den største effekt, så enheden bedst muligt beskytter Danmark mod de største kriminalitetstrusler på både kort og langt sigt.

Der er omkring 1.200 ansatte i NSK. Enheden har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Aarhus, Fredericia, Randers, og København samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

Relaterede artikler​