Effektiv Tyv Slog Til Igen i Meny i Rønde.

En tyv gentog onsdag 21 maj et bizart tyveri, og stjal kød for 3000 kroner butikken Meny i Rønde.

AF Chr Vang H. 4-8-2025 kl 19.10 chrvh.dk

Tyveriet er en tro kopi af det første tyveri og begået af samme gerningsmand.

Indehaver Rene Povlsen siger, at manden kom ind i butikken med en klar og målrettet plan.

Manden stjal kødvarer på samme måde som i maj og stort set samme mængde. Det har vi kunnet konstaterer via vores overvågningsbilleder, siger Rene Povlsen ifølge Lokalavisen.

Købmanden er af gode grunde meget frustreret over, at tyven er på spil igen og opfordrer alle til at være ekstra opmærksomme.

En effektiv gerningsmand

Han kom ind, gik direkte til diske med kødvarer, tog kød og lagde det i butikskurven, som han tog med til et andet sted i butikken, hvor han uset har kunnet flytte varerne til en rygsæk, som han havde gemt et eller andet sted på kroppen, fortæller Rene Povlsen.

Manden forlod derefter skyndsom Meny i Rønde med den fyldte rygsæk.

Lokalpolitiet roses

Rene Povlsen understreger, at det er vigtigt at råbe vagt i gevær og hjælpe hinanden med et komme tyverier af alle slags til livs.

Han roser lokal betjentene i Rønde for at være på og hjælpe, når der sker noget lokalt.

Vi mærker virkelig nærheden og vigtigheden af at have et lokalpoliti tæt på. Det skal vi for alt i verden bevare, for det er en kæmpestor værdi, siger han.

På baggrund af et godt samarbejde med de lokale betjente i området, kende vi identiteten på personen. Vi kommer ikke til at dele billeder. Grundet GDPR.

GDPR står for General Data Protection Regulation, og det er en lovgivning vedtaget af EU, der trådte i kraft den 25 maj 2018. GDPR har det formål at beskytte persondata og privatliv for borgere i EU og EØS.

Købmanden opfordrer kunder

Rene Povlsen opfordrer i et opslag på Meny Røndes Facebookprofil kunderne til at handle ind med kundekurve og vogne og ikke net og tasker.

Han takker samtidig for den hjælp og støtte, Meny Rønde har modtaget fra lokalsamfundet.

Tak for hjælpen. Med et godt samarbejde med de lokale betjente i området, kender vi identiteten på personen og er taknemlig for, at i hjælper med at dele. Så mange tak for det. Pas på jer selv, afslutter Rene Povlsen.

Lokalavisen

 

Relaterede artikler​