Det Hvide Hus holder fast: Donald Trump vil stadig købe Grønland

Donald Trumps ønske om at få amerikansk kontrol over Grønland har skabt debat, diplomatiske spændinger og gentagne afvisninger fra både Danmark og Grønland.

De Aktuelle Nyheder 6-7-2026 kl. 10:17

Siden Donald Trump for alvor genoplivede ideen, har sagen været præget af skiftende meldinger, lukkede forhandlinger og spekulationer om, hvilken løsning USA i sidste ende vil forsøge at få igennem.

Den eneste løsning

Forud for det kommende NATO-topmøde fastholder en embedsmand, at et amerikansk køb af Grønland fortsat er den bedste løsning på de sikkerhedsmæssige udfordringer, som USA ser i Arktis.

Under en pressebriefing lød det, at Washington fortsat undersøger forskellige muligheder, men at ønsket om at købe Grønland stadig står øverst på listen.

Som det ser ud nu, er den eneste løsning, vi har fundet, der kunne løse dette, at USA køber Grønland, men vi vil fortsætte med at undersøge andre muligheder, lyder meldingen ifølge DR.

Danmark holder fast

Ifølge embedsmanden er NATO-landene enige om, at Grønland strategiske betydning er vokset markant siden aftalen og forsvaret mellem Danmark og USA blev indgået i 1951.

Den øgede militære aktivitet i Arktis og Grønlands rolle i missilforsvaret bliver fremhævet som centrale årsager til, at USA ønsker en permanent løsning.

Meldingen bliver af DR’s USA-korresspondent Kim Bildsøe beskrevet som bemærkelsesværdig, fordi Det Hvide Hus igen offentligt fremhæver et køb af Grønland som den foretrukne løsning, selv om der samtidig pågår diplomatiske drøftelser mellem USA, Danmark og Grønland.

Fra dansk og grønlandsk side har signalet dog været det samme gennem hele forløbet. Der bliver ikke tale om at afgive suverænitet over Grønland.

Udenrigsministeriet oplyser samtidig, at arbejdet fortsætter bag lukkede døre.

“Den har til formål at imødekomme legitime amerikanske sikkerhedsbekymringer med respekt for Kongerigets røde linjer. Den proces fortjener arbejdsro, og derfor kommer Udenrigsministeriet ikke til at gå yderligere i detaljer på nuværende tidspunkt.

Forhandlingerne blev sat i gang tidligere på året efter møder i Washington mellem repræsentanter fra Danmark, Grønland og USA.

Siden da har alle parter være tilbageholdende med at kommentere processen.

Af Alberte Clausen 24 Nyheder24

Relaterede artikler​