Dansk veteran gik i krig for USA og var villig til at dø: – Det er utilstedeligt

Casper Fink bor i Rudkøbing på Langeland. Langt væk fra den tørre ørkensand, kampvogne og samarbejdet med amerikanske soldater.

De Aktuelle Nyheder 25-1-2026 kl 1.02 

Der er efterhånden gået mange år siden, at han tilføjede “veteran” til sit CV. Men der var engang, hvor han kæmpede side om side med amerikanerne i krige og internationale missioner ledet af USA.

Vi var villige til at dø, fortæller Casper Fink.

Han var udsendt i alt seks gange på fire missioner i fire krigsramte lande, hvor der i alle tilfælde blev samarbejdet tæt med amerikanerne.

USA’s bedste allierede

Det er netop derfor at det rammer ham hårdt, når Danmark nu bliver omtalt som en dårlig allieret af den amerikanske præsident Donald Trump i spidsen for regeringen.

Han er ikke i tvivl om, hvor vigtig en allieret Danmark har været til USA.

Vi er en af de bedste allierede, USA nogensinde har haft.

Krig, kammeratskab og beachvolley

Kosovo, Albanien, Irak, Afghanistan.

I fire lande har den pensionerede soldat været på mission under amerikansk ledelse.

Alle krigene blodige og dybt dybt alvorlige krige, hvor Danmark deltog i amerikansk – ledede militæroperationer.

Men selv i krigens brutalitet kan der opstå korte åndehuller. Øjeblikke, hvor de danske soldater lærte mennesker at kende bag de amerikanske camouflageuniformer.

Der var nogen fra den enhed, som jeg var i, i Bosnien, som var helt vilde med at spille beachvolley. Så vi byggede en beachvolleybane. Det syntes amerikanerne var noget langt ude, men der gik ikke ret lang tid, så rendte de også rundt i bar overkrop og spillede beachvolley.

Ven for livet

Mødet med de amerikanske soldater i Bosnien endte med at føre til et livslangt venskab.

En af sodaterne havde knap været uden for sin egen delstat, før han pludselig stod midt i en krigszone, fortæller Casper Fink til TV 2 Fyn

Han præsenterede sig selv ved at sige, at han var bange for miner, bange for biler, bange for snigskytter bange for alting, siger Casper Fink.

Jeg fik lidt ondt i maven over ham og tænkte: ham tager jeg mig sgu lidt af.

Det udviklede sig til et venskab, der har holdt lige siden.

På vej mod enden

Venskabet mellem Casper Fink og amerikanske Jonathan, er et venskab for livet – men det samme kan man ikke sige om forholdet mellem deres respektive nationer, mener den danske veteran.

Den helt iskolde forventning til det er, at vi om relativ kort tid ikke har noget samarbejde med USA. Jeg tror, at det allerede er gået så langt, at vi kommer i en situation inden for vores nære fremtid, hvor USA forsvinder som den allierede, de har været.

Af Frederik Kjøler Kibsgaard TV 2 Fyn

Relaterede artikler​