Clausholm fejrer foråret med marked værksteder og bagekonkurrence

Clausholm hylder bagning og foråret med eventen “Store Bagedage og Forårsmarked”. der finder sted lørdag og søndag i Kristi himmelfartsferien og inviterer gæster til en stemningsfuld weekend med fokus på bagning, fælleskab og forårets sanselige oplevelser i de historiske og eventyrlige omgivelser. Det skriver Clausholm Slot i en pressemeddelelse.

De Aktuelle Nyheder 18-4-2026 kl 21.48

Godsejer Christian Alexander Berner fortæller.

Vi oplever, at mange gæster i dag forbinder Clausholm med hygge, familieoplevelser, historiske smukke rammer, og så kan vi ikke komme udenom at mange forbinder Clasholm med det skønne bageprogram fra TV, som i år har holdt til på Clausholm i 11 år. Det har inspireret os til at skabe et event, hvor den stemning får lov at fylde endnu mere, og hvor man kan opleve de ikoniske rammer fra TV, med egne bageoplevelser.

Eventet byder på et levende forårsmarked med fokus på smag, håndværk og inspiration alt sammen i de historiske rammer omkring det ægte jyske kongeslot og den barokke slotspark.

Hertil kan man lege bagemester i flere forskellige kreative værksteder med kobling til bagning for både børn og voksne.

Og har man en lille bagestjerne gemt i sig kan man også tilmelde sig Clausholms første amatør- bagekonkurrence med både voksne og børne-kategori, som bliver bedømt af et professionelt dommerpanel med blandt andet Mette Blomsterberg.

Det nye event er en videreudvikling af Clausholms strategi om at skabe oplevelser, der samler generationer.

Vi ser Clausholm som en ramme for fælles oplevelser, hvilket vi især har oplevet til vores populære julemarked, som alene i 2025 tiltrak over 21.000 besøgende. Det er et sted, man tager hen sammen med familie, venner eller på tværs af generationer, og får en eventyrlig oplevelse med hygge, leg og fortællinger i vores smukke slot og park. Med “Store Bagedage og Forårsmarkedet” ønsker vi at skabe en oplevelse, hvor både børn og voksne kan være med og gå herfra med gode minder, siger Christian Berner.

Årsprogrammet på Clausholm byder også på besøg i løbet af sommeren, slotrundvisninger og endnu et spritnyt event med titlen Eventyrnætter onsdage i uge 28 og 29 med aftenåbning, lys på slottet, musik, skuespil, den hvide dame og stort festfyrværkeri.

Din Avis

Relaterede artikler​