Cecilies forlovede døde nu deler hun sin sorg med tusindvis af unge

Hun bearbejder sin sorg med ro og ved at dele hendes sorg med sine følgere på Instagram.

De Aktuelle Nyheder 8-4-2026 kl 08.30 

Selvom Cecilie Albæk kun er 30 år, har hun for nylig oplevet en stor sorg. Hun har mistet sin livsledsager, Glenn Vindfelt til kræft.

Cecilie og Glenn nåede kun at få 411 dage sammen.

Jeg sørger over flere ting; både over at have mistet en person og at savne ham, men det er også en sorg over den jeg var. Den del af mig, som han bragte frem i mig, fortæller hun til TV2 Nord.

Frem til Glenns død boede parret sammen i København. Men da TV2 Nord møder hende, er det i hendes mors hjem i Aalborg. Hendes forældre sørger nemlig for en tryg base for hende, hvor hun kan bearbejde sorgen samtidig med hun forsøger at finde en ny lejlighed i København, hvor hun skal bo alene.

Sorgen som en tsunami

De fandt hinanden i realityprogrammet ‘Stranded on honeymoon island’ og derefter gik det stærkt. Kort efter de kom hjem til København blev Glenn Vindfeldts kræft opdaget. Han havde fået brystkræft. Noget som ikke sker ofte for mænd. Og det bredte sig til både lungerne og hjernen.

Cecilie blev ved med at være sammen med Glenn og gik gennem hans sygdomsforløb sammen med ham. Men selvom han var dødeligt syg, var det alligevel et chok, at han allerede døde i januar. Det var coronavirus, der i sidste ende slog Glenn ihjel.

Sorgen, den er lidt underlig. Den kan bare komme lige pludselig ud af det blå. Og så kan det føles som en tsunami, der bare skyller over en, og man kan ikke trække vejret, og man mister fuldstændig fodfæste. Når den kommer på den måde, så tillader jeg mig også bare selv at bare flyde med og bare være der, fortæller hun om sorgen.

Sociale medier hjælper med at bearbejde sorgen

Selvom det er hårdt, mener Cecilie, at det er nødvendigt at tale åbent om døden og sorgen. Hun oplever, at der for unge mangler et fællesskab for folk i sorg.

Derfor deler hun åbent om sin sorg på sin Instagram-profil, hvor over 15.000 følger med.

Det giver mig enormt meget. Det er lige før, at jeg er med til at hele, lige så stille, hele mit hjerte. Og fordi det gør en forskel for andre, og man lige pludselig ikke føler sig alene, fortæller hun.

Hun oplever, at åbenheden både hjælper hende selv og andre i samme situation.

Da jeg delte ud første gang, modtog jeg så meget kærlighed, at jeg kunne se: Okay, det her vil jeg gerne blive ved med. Fordi det gør noget godt for alle.

Det er sindsygt hårdt at snakke om sorg og døden og alle de her træls ting, der virkelig kan nærmest kvæle os. Men det er bare mega vigtigt. Vi bliver nødt til at snakke om det. Vi bliver nødt til at snakke om det hårde.

Glenn Vindfeldt delte også selv sit sygdomsforløb på sociale medier, og ifølge Cecilie opfordrede han hende til at gøre det samme, fordi han så hvor meget det betød for hende at være en andre kunne spejle sig i.

AF Anna Østergaard Bjørn TV2 Nord

Relaterede artikler​