Britiske Supermarkeder Går Sammen Om At Droppe Engangsplast.

Ni af Storbritaniens største supermarkedskæder vil udvikle et fælles system for genbruelig emballage. Danmark bør lade sig inspirere, mener DN.

6-9-2025 kl 11.16

Ni af Storbritaniens største supermarkedkæder, blandt andre Tesco, Sainsbury har netop underskrevet en fælles hensigtserklæring om at udfase engangsplast til fordel for genbrugelig emballage.

Supermarkedskæderne vil sammen indføre et landsdækkende system, hvor emballage kan genbruges på tværs at butikker. Dermed vil forbrugerne kunne aflevere, hente og genpåfylde i deres emballage næsten uanset hvor de køber ind.

Arbejdet er en del af en strategi om at reducere mængden af plastemballage inden år 2030. Og det er et godt og ambitiøst skridt på vejen mod cirkulær økonomi, siger Danmarks Naturfredningsforenings miljøpolitiske rådgiver Mette Ranfelt.

Det er et kæmpe skridt fremad, at de største aktører går sammen. Skal vi for alvor gøre op med engangsplast, kræver det fælles løsninger, der fungerer i praksis. Så forbrugerne rent faktisk har en chance siger Mette Ranfelt.

Ifølge EU’s miljøagentur bruger cirka haldelen af verden i dag plast til emballage

Forbrugerne vil have løsninger

Baggrunden for initiativet er blandt andet en voksende folkelig opbakning til genbrug. En ny meningsmåling viser, at to tredjedele af briterne ønsker refill- stationer i supermakeder.

Ifølge organisationen WRAP, der har rådgivet kæderne, kan en omlægning til genbrug give både miljømæssige og økonomiske gevinster.

Beregninger viser, at hvis 30 procent af emballagen i Storbritannien blev genbrugelig, kunne det føre til en 95 procents reduktion i CO2-udledningen, skabe 13.oo0 nye job og samtidig spare detailhandlen for over en milliard kroner om året.

Det her giver så meget mening, og jeg håber meget, at beslutningstagere og danske supermarkedskæder vil lade sig inspirere. Lige nu er det stort set helt umuligt i Danmark at købe varer i løssalg. Forbrugerne vil have løsninger, hvor de kan handle mere bæredygtigt uden at det bliver alt for besværligt. Derfor er næste skridt, at politikerne herhjemme skaber rammerne for et fælles system, som butikkerne kan koble sig på.

Spændende løsninger ser dagens lys i Danmark

Danmark har i dag enkelte forsøg med genbrugsordninger, men ingen landsdækkende systemer. Eksempelvis kører der i Aarhus Kommune en forsøgsordning med virksomheden TOMRA, hvor engangskaffekopper kan købes i genbrugelig variant, hvorefter emballagen kan indleveres i en af automaterne, der er placeret rundt omkring i byen.

En lignende forsøgsordning rulles snart ud i København, hvor den danske virksomhed New Loop står bag.

Det er et virkelig godt initiativ og jo sådan noget, vi skal have mere af her i Danmark. Jo flere københavnere og aarhisianere, der kan benytte ordningen, jo flere af jordens ressourcer kan vi spare, siger Mette Ranfelt.

Hun tilføjer, at forsøgsordningen i Aarhus indtil videre har ført til en markant reduktion i antallet af købte engangskaffekopper, som danskerne årligt bruger cirka 130 millioner af, ifølge Oceanas estimater hele tre ton mindre plastik er endt i skraldespandene i Aarhus. Og selvom forsøgsordningen er en god start, skal der meget mere fart og størrelse på genbrugsordningerne, lyder det fra Mette Ranfelt

Vi halter bagefter i Danmark. Vi har et højt forbrug af engangsplast, og alt for lidt bliver genanvendt, og endnu mindre genbrugt. Det britiske initiativ viser, at det kan lade sig gøre, hvis de store kæder og myndighederne går foran og samarbejder, siger Mette Ranfelt.

Danmarks Naturfredningsforening.

Relaterede artikler​