Blev stanget af ko på populær gåture. Nu bliver sti omlagt

Annemarie Gade blev i september 2025 stanget af en ko ved Hals. Efter talrige henvendelser reagerer Aalborg Kommune.

De Aktuelle Nyheder 4-3-2026 kl 9.53

Aalborg Kommune traf i samarbejde med Hals Samråd beslutningen om at omlægge ruten og har videreformidlet til borgerne i Hals.

Trykkede ribben, en vred ko og en fredelig sti ved Hals lyder umiddelbart ikke som en sammenhængende historie. Ikke destro mindre, var det realiteten for Annemarie Gade en efterårsdag sidste år.

Hun blev angrebet af en ko, som græssede ved stien.

Den bukker hovedet for at skubbe til mig, og så tager jeg fat i dens horn for ikke at blive stanget. Den ryster hovedet, så jeg flyver og lander i græsset, fortæller hun til TV Nord.

Herefter gik koen sin vej.

En ‘sikker’ sti

Stien er en del af Nordsøstien. Her er der udsigt til vand og skov, og derfor bliver stien flittigt besøgt.

I Annemarie Gades verden var stien sikker. Det kan godt være, det var naivt, men det tænker jeg, når kommunen jo godt ved, at stien bliver brugt rigtig meget, siger hun til TV-stationen.

Aalborg Kommune henviste i september 2025 til en video guideline, der viser, hvordan man skal færdes blandt dyrene.

Her lyder det også, at hvis man lader dem være i fred, lader de også dig være i fred’.

Annemarie Gades oplevelse ser heldigvis ud til ikke at gentage sig. For efter en række henvendelser har Aalborg Kommune besluttet at lave en sti udenfor dyrenes areal. Det skriver Hals samråd på Facebook, der viderebringer beskeden fra Aalborg Kommune til borgerne i Hals.

Det betyder, at gående ikke længere risikerer at komme i direkte kontakt med dyrene.

Af Amanda Selch TV Nord

Relaterede artikler​