Biskop Stopper Efter 10 år.

Henrik Wigh-Poulsen stopper som biskop i Aarhus Stift, og dermed skal der udskrives bispevalg.

28-8-2025 kl 2049

Henrik Wigh-Poulsen fratræder som beskop i Aarhus Stift ved udgangen af  april næste år.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra stiftet.

I 10 år har Henrik Wigh-Poulsen været biskop, og i april næste år fylder han 67. Det er et passende tidspunkt at stoppe og lade en ny overtage embedet, siger biskoppen i en pressemeddelelse.

Takker for samarbejdet

I en pressemeddelelse takker den 66-årige Henrik Wigh-Poulsen for de ti gode, både glædesfyldete og udfordrende år.

Tak for så mange gode givende møder og kontakter. Og tak for samarbejdet om at være til stede med budskabet, vi bygger på.

Han tilføjer, at han glæder sig til at have tid til andre ting, efter at han er stoppet.

Henrik Wigh-Poulsen blev født i Randers i 1959, men voksede op på Djursland, hvor han hans far var præst.

I 1989 blev han uddannet teolog fra Aarhus Universitet, hvorefter han blev præst i Lejrskov-Jordrup Pastorat i Ribe Stift.

Udover at være præst har Henrik Wigh-Poulsen også været blandt andet højskolelærer og redaktør, skriver Aarhus Stift på sin hjemmeside.

Henrik Wigh-Poulsen er gift med Grete Wigh-Poulsen, og sammen har parret tre sønner.

Præst for kongefamilien

Når et bispeembede bliver ledigt, eksempelvis fordi biskoppen bliver går på pension, skal der udskrives bispevalg af Kirkeministeriet.

Det er der endnu ingen dato for, oplyser Aarhus Stift, som dog forventer, at der vil være bispeindvielse 31 maj 2026.

Henrik Wigh-Poulsen er også kongelig konfessionarius og har været det siden år 2018.

Den kongelige konfessionaris er præst for kongefamilien. Det er som regel også den præst, der står for kirkelige handler som dåb, vielse og begravelse for kongehuset.

Det fortsætter Henrik Wigh-Poulsen med at være, selv om han stopper som biskop i Aarhus Stift, oplyser stiftet ifølge Ritzau.

Af Palle Herløv og Ritzau

Relaterede artikler​