Ansat Tiltalt For Adskellige overgreb på Ung Pige på Bosted

En grov sag har ramt et privat bosted i Midtjylland.

De Aktuelle Nyheder 8-12-2025 kl 22.07

Midt og Vestjyllands Politi har rejst tiltale mod en pædagogisk medarbejder, som ifølge politiet har voldtaget en ung på på bostedet adskellige gange. Den dengang 29-årige medarbejder var ansat som pædagogisk assistent på bostedet.

Voldtægterne er af forskellig karakter og har ifølge politiet stået på det meste af 2024. Det fremgår af anklageskriftet, som DR-nyheder har fået aktindsigt i.

Sager om overgreb vil altid være alvorlige, men det, der adskiller denne sag fra andre voldtægtssager, er den særlige relation mellem tiltalte og pigen i form af ansættelsesforholdet, siger anklager ved Midt og Vestjyllands Politi Ditte Juul Kristensen.

Tiltalte nægter sig skyldig.

I alt rummer anklageskriftet fire punkter, som også beskriver, hvordan den tiltalte gentagne gange har tiltvunget sig andet seksuelt forhold end samleje.

Pigen som på daværende tidspunkt var 14-15 år, har blandt andet været så påvirket af euforiserende stoffer, at hun i nogle tilfælde ikke har kunnet modsætte sig overgrebene.

Anklagemyndigheden betragter relationen mellem medarbejder og beboer som en skærpende omstændighed.

Vi kommer til at lægge os op ad praksis, og man kan forvente en påstand fra vores side, der lyder på flere års fængsel, siger anklager ved Midt og Vestjyllands Politi Ditte Juul Kristensen.

Derudover mener anklagemyndigheden, at den tiltalte frakendes retten til at arbejde med børn og unge.

DR Nyheder er bekendt med pigens identitet, og hvilket bosted der er tale om. Af hensyn til pigen nævner DR det ikke.

Af Christian Fomsgaard Brander DR Nyheder

Relaterede artikler​