Anklagemyndigheden Forelægger Asbestsag For Statsadvokaten.

Anklagemyndigheden har ønsket yderligere efterforskning i asbestsag og forelægger nu sagen for Statsadvokaten i Viborg.

De Aktuelle Nyheder 30-10-2025 kl 13.56

Anklagemyndigheden ved Syd og Sønderjyllands Politi har gennemgået efterforsk-ningen og foretaget en indledende juridisk vurdering i en sag om børns arbejde med asbest, hvor en virksomhed i september 2024 modtog 14 strakspåbud af Arbejdstil-synet for farligt og ulovligt arbejde på en landejendom i Sønderborg Kommune. En 25-årig mand fra Kalundborg Kommune og en 26-årig mand fra Odsherred Kommune blev efterfølgende sigtet for menneskeudnyttelse og overtrædelse af loven for arbejdsmiljø, og den ene blev desuden sigtet for trusler.

Anklagemyndigheden har ønsket yderligere efterforskning foretaget i sagen.

I en sag af denne karakter er det vigtigt at få alle sten vendt. Ved den indledende juridiske vurdering fandt vi anledning til at bede politiet foretage enkelte yderligere efterforskningsskridt. Den yderligere efterforskning er nu foretaget,” siger chefanklager Liselotte Bøhm.

Anklagemyndigheden vurderer, blandt andet af hensyn til sagens alvorlige og principielle karakter, at sagen skal forelægges for Statsadvokaten i Viborg, inden der endeligt tages stilling til, om der skal rejses tiltale i sagen. Sagen ventes forelagt for Statsadvokaten i denne uge.

Relaterede artikler​