Aalborg Rykkede Til Højre Men Får En Rød Borgmester.

De nyvalgte politikere i Aalborg mødes onsdag for at tage stilling til, hvem der skal have hvilke rådmandsposter.

De Aktuelle Nyheder 19-11-2025 kl 18.33

Valget i Aalborg blev det dårligste for Socialdemokratiet i mands minde.

Med ti af byrådets 31 mandater har borgmester Lasse Frimand Jensen (S) sat sig i spidsen for at beholde posten, men måtte afstå fra at få så meget som bare en enkelt rådmandspost.

Med SF, Enhedslisten og Radikale kan valggruppen mønstre hele 17 medlemmer i det kommende byråd. Det rækker med det antal af rådmandsposter, der er efter nytår til to udover borgmesterposten. Borgmesterposten får S, mens SF og Radikale allerede på valgnatten sikrede sig de to rådmandsposter.

Dermed slipper S paradoksalt nok for et potentielt problem: Den enlige nuværende S-rådmand Nuuradin Hussein blev af partiets medlemmer i den interne afstemning sendt ned på en niendeplads på opstillingslisten. Hvis vælgerne gjorde det samme, kunne Nuuradin Hussein have risikeret at blive erstattet med en anden socialdemokrat.

Nu ‘løste vælgerne problemet med et resutat, hvor partiet, hvis S skulle beholde borgmesterposten, slet ingen rådmandspost få!

Og endnu et paradoks: Faktisk havde Nuuradin Huusein personligt et ganske flot valg. Han fik 2050 personlige stemmer, det næsthøjeste efter Lasse Frimand Jensen og blot 200 færre end i år 2021. Så hvis S skulle have besat en rådmandspost, var den formentlig igen tilfaldet Nuuradin Hussein.

Tre poster til hver af de to blokke

Samlet set rykkede Aalborg klart mod højre. Partierne til venstre for Socialdemokratiet ( inklusiv Radikale Venstre) fik syv mandater ligesom sidst, Socialdemokratiet tabte to, som blå blok til gengæld gik frem med.

Den radikale Jes Lunde kunne med sit partis to mandater have skabt et flertal sammen med de 14 i blå blok. Han havde i 2025 valgkampen forsvoret at ville støtte en blå borgmester, og de blå lod sig ikke friste af muligheden for at bryde 100 års socialdemokratisk borgmester-virke ved at gøre Jes Lunde til kommunens førstemand.

Derfor kunne Lasse Frimand Jensen tidligt onsdag morgen erklære sig som vinder af borgmesterposten.

Tilbage står, at rådmandsposterne skal fordeles. Det vil formentlig ske onsdag.

Hver af de to blokke står til tre poster inklusiv borgmesterposten.

Her regulerer den d’Hondtske metode rækkefølgen, som der vælges i, Når Lasse Frimand Jensen som den første har valgt, kan blå blok vælge, hvilken rådmandspost man vil. Herefter vælger i denne rækkefølge rød blok, blå blok, rød blok og blå blok.

Næppe rift om By og land-forvaltningen

Som det største parti i blå blok ligger det i kortene, at Venstre er førstevælger. Venstres spidskandidat, Jan Nymark Thaysen, er formentlig stort set den eneste, der gerne vil have den stærkt kritiserede By og Land-forvaltning, som han de seneste fire år har været leder af. De færeste tror, at SF og Radikale har appetit på denne post.

Peter Larsen (SF) kunne formentlig bedre tænke sig Børn og Unge-forvaltningen, som den konservative Morten Theissen i dag er rådmand for og gerne ville fortsætte som leder af.

Hvis blå blok vælger By og Land som det første, er der dermed en vis risiko for, at Morten Theisen ikke får den forvaltning, han ønsker. Derfor spekuleres der i, om blå blok bruger førstevalget til at gøre Morten Theisen til rådmand for Børn og Unge, så By og Land fortsat er ledig, når blå blok skal vælge sin anden rådmand.

Som mandaterne er faldet, er der næppe tvivl om, at Venstre og Konservative skal have i hvert fald en rådmandspost hver.

Udfordringen er, også de andre partier i den”blå familie skal have noget’. Liberal Alliance vil kunne hævde, at partiet qua det blå valgforbund var med til at sikre Venstre dets sjette mandat. Om det vil være nok til, at Michael Simonsen (LA) bliver rådmand, er uvist.

Venstre vil uden tvivl kæmpe for at få to rådmandsposter. Det vil nemlig kunne sikre Maja Torp (V) en rådmandspost og, i hvert fald indtil videre lægge låg på hendes og Nymark Thaisens rivalisering.

En revalisering, der næres af de personlige stemmetal, hvor Maja Torp der i 2021 fik næsten lige så mange personlige stemmer som Jan Nymark Thaysen denne gang fik 500 flere stemmer end sit partis spidskandidat.

Af Søren Wormslev TV2 Nord

Relaterede artikler​