400 kilo lort.: Mågerne skider i deres ventalitioner, så de kan lugte det indenfor.

Et firma mener at ders rovfugle kan løse problemet.

Overalt på taget af den store bygning er der rester af fuglelort og skaller fra skaldyr, som mågerne har slæbt med.

De Aktuelle Nyheder 13-12-2025 kl 19.00

Mågerne skider, spiser og yngler på taget af Nordjyllandsværket i Aalborg i stor stil.

Og nu har personalet fået nok.

Når vi går mellem bygningerne, dykker mågerne efteros og rammer os med deres skyts. Det er ret klamt, siger Søren Jensen, der er såkaldt facility management-medarbejder hos Aalborg Forsygning.

Han fortæller at de årligt fjerner 300 til 400 ton affald fra deres tag.

Og stanken fra det trænger ned igennem ventilationen.

Mågerne sidder på toppen af vores ventilation og skider ned. Og det giver en fæl lugt nede i vores værksted, fortæller han.

Aalborg Forsygning har derfor lavet en aftale med firmaet Falkonertjenesten, der skal forsøge at skræmme mågerne væk.

Falke mod måger

Flemming Salomonsen, der ejer Falkonertjenesten, har haft seks til otte rovfugle med ud til Aalborg Forsygning, hvor de skiftedes til at stresse mågerne.

Mågerne bliver stressede over, at der er falke alle vegne, og de kan sagtens kende forskel, forklarer Flemming Salomonsen.

Flemming Salomonsen startede med at slippe en falk løs i 15-20 minutter.

Bagefter kørte han om på den anden side af bygningen og slap en anden rovfugl løs.

Og sådan fortsatte han i løbet af en arbejdsdag.

En rovfugl ad gangen.

Mågen kan instinktivt se, at det er farligt. Falken slår ikke ned på dem, men flyver efter dem, forklarer han.

Succeshistorie vs. skrækscenarie

Mågerne har det, som Flemming Salomonsen kalder, “episodisk hukommelse.” Det vil sige, at de vil blive ved med at komme tilbage til det sted, hvor de er født.

Det kræver det vedholdenhed at skræmme dem væk.

Tidligere er det lykkedes Flemming Salomonsen både at skræmme en mågekoloni væk på en dag, og så er der skrækeksemplet, hvor han brugte 60 dage i træk på Sjælland, før det lykkedes.

I Aalborg regner han med, at det kommer til at tage to til tre år, før mågerne har forladt forsygningsselskabet.

Så vil problemeet være mere eller mindre løst. Det ligger 50 meter fra kajen, og ved vandet er der måger, så der bliver noget vedligehold, siger Flemming Salomonsen.

Af Camilla Therkelsen TV2 Nord

 

Relaterede artikler​