36-årig mand varetægtsfængslet: Har flere røverier på samvittigheden

En 36-årig mand blev mandag fremstillet og sigtet for røveriet mod Spar på Doravej fredag aften, hvor han angiveligt have truet ungmedarbejderen med en pistollignende genstand.

De Aktuelle Nyheder 14-12-2025 kl 16.07

Men det var ikke det eneste, han ifølge politiet, havde på samvittigheden.

Det skriver Nordjyske.

Samtidig var han nemlig sigtet for røveriet begået mod Superbrugsen i Sjællandsgade den 20 november og et tyveri i samme butik.

Ved røveriet i Super Brugsen brugte han ifølge politiets anklager samme fremgangsmåde, og stak af med 5.400 kroner og cigaretter.

Ved tyveriet i Super Brugsen var udbyttet næsten det samme 5.800 kroner og cigaretter. Her blev personalet ikke truet, og derfor er den 36-årige sigtet for tyveri og ikke røveri i dette forhold.

Det var videoovervågning fra butikkerne og et anonymt tip, der ledte politiet på sporet af ham søndag eftermiddag, hvorefter han blev anholdt og varetægtsfængslet. Det oplyser anklager Emilie Jacobi ifølge Nordjyske.

Manden er nu varetægtsfængslet i 4 uger. Han nægter sig skyldig i alle forhold.

Af Camilla Pehrson Lauritzen MigogAalborg

Relaterede artikler​